Facebook færdig med kryptovaluta
Facebook (nu kaldet Meta) ønskede at lancere sin egen kryptovaluta i sommeren 2019. Det var da det annoncerede betalingsinitiativet Libra. Facebook forestillede sig, at Libra skulle være en såkaldt stablecoin, hvilket er en token, der har en stabil, forudsigelig værdi og ikke oplever vilde spring i værdi som bitcoin og andre kryptovalutaer.
Libra mødte modstand fra start
Facebook oprettede et datterselskab og en forening, som begge skulle hjælpe Libra med at distancere sig fra Facebook. Projektet oplevede straks stærk modstand fra myndigheder hvilket tvang Facebook til at udskyde lanceringen og til sidst omdøbe den til Diem.
Nu er det dog slut med det projekt for Meta, der Diem-kryptovalutaen til Silvergate Capital Corporation for omkring 200 millioner dollars. Det sker efter dialog med føderale tilsynsmyndigheder i USA, lyder det i en skrivelse.
Det betyder dog ikke, at Facebook har opgivet planerne om at inkorporere kryptovalutaer i sine produkter. Langt fra faktisk.
Se også: Tech trends i 2022
Metaverset vil i høj grad understøtte kryptovalutaer og blockchain
For noget tid siden annoncerede Mark Zuckerberg, CEO i Meta, at Meta bliver hovedselskabet bag Facebook. Meta skal samtidig føre brugerne ind i det nye metavers, hvor folk vil bruge virtuelle og augmented reality sociale oplevelser til både arbejde og underholdning. Det er samtidig et sted, hvor kryptovalutaer kan trives, herunder stablecoins som Diem.
For nylig hørte vi også, at Facebook og Instagram vil inkorporere NFT-understøttelse i den sociale oplevelse. Det indebærer teknologi, der gør det muligt for brugerne at interagere med blockchain. At oprette en markedsplads, hvor brugerne kan sælge eller købe NFT’er, kunne være en lukrativ forretning for Facebook.
Endelig ejer Facebook også kryptovaluta-tegnebogen Novi. Novi understøtter overførsel af penge via WhatsApp, selv om der kun er tale om et pilotprogram. Novi kan dog have en fremtid i Facebooks bredere kryptostrategi, herunder metaverset og NFT’er.
Se også: Nyheder om kryptovaluta