Facebook kigger med i iPhone-kameraet når du scroller
Spionage her og der og alle vegne og denne gang handler det endnu en gang om Facebook. Det siges nu, at Facebook kan benytte kameraet i iPhones, uden at du ved det, når du scroller gennem dit Facebook-feed.
Facebook aktiverer kameraet når man scroller i nyhedsfeed
Det vil sige, at det ikke er i en situation, hvor kamera-appen er åben, men på et tidspunkt, hvor kameraet ikke er i brug – i hvert fald ikke aktiveret af brugeren selv.
Problemet dukkede op i et tweet fra Joshua Maddux på Twitter. Tilsyneladende gælder det kun Facebook-appen til iOS, men til gengæld kan Maddux vise os det hele med sine billeder. Tweetet lyder som følger:
“Found a @facebook #security & #privacy issue. When the app is open it actively uses the camera. I found a bug in the app that lets you see the camera open behind your feed. Note that I had the camera pointed at the carpet”.
På billederne kan man se, at kameraet kører i baggrunden, mens telefonen er inde på Facebook.
Se også: Priser på smartphones
Rammer ikke alle iPhones
Det hele lader dog til at skyldes en fejl, der viser kameraets motiv i lille størrelse på venstre side af skærmen, når man åbner et foto i appen og stryger nedad. Det er blevet testet på en OPPO Reno2 med Android 9 Pie, hvor det ikke virkede. Derimod har Maddux testet fem forskellige iPhones med iOS 13.2.2, hvor problemet var det samme. Derimod skete det ikke på iPhones med iOS 12.
Meget mere end det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Det er uvist, om det er en fejl, der kun rammer iOS, eller hvad det hele egentlig handler om. Det gør dog, at man bliver lidt mistænkelig overfor sine apps.
Mange af apps og tjenester vil gerne have oplysninger fra os, som de måske ikke har brug for.
Found a @facebook #security & #privacy issue. When the app is open it actively uses the camera. I found a bug in the app that lets you see the camera open behind your feed. Note that I had the camera pointed at the carpet. pic.twitter.com/B8b9oE1nbl
— Joshua Maddux (@JoshuaMaddux) November 10, 2019
Se også: Nyheder om privacy