Facebook kommer med dating-tjeneste til singler
200 millioner Facebook-brugere er singler og dem vil Facebook forsøge at hjælpe med at finde en partner for livet med ny dating-tjeneste – det forklarede Mark Zuckerberg på selskabets F8-udviklerkonference.
Facebook kommer med dating-tjenester for singler
Det sker ved at tilføje en dating-funktion til verdens største sociale medie. Den nye tjeneste blev præsenteret og vist frem og Mark Zuckerberg fortalte blandt andet, at dataing-tjenesten kun bliver vist for dem, der har angivet personlig status til at være single. Har man angivet, at man er i et forhold eller gift, får man ikke adgang til funktionen.
I følge Mark Zuckerberg skal der ikke være tale om en dating-tjeneste, hvor man bare lige mødes til en hurtig omgang lagengymnastik. Han forklarer derimod, at målet er, at den kan skabe nye seriøse forhold, der holder i lang tid.
“Kommer snart”
Det står uklart, hvornår Facebooks nye dating-tjeneste vil være klar til brug – kun at det sker snart.
Om den ruller ud på globalt plan fra dag 1 er heller ikke oplyst. Formentlig bliver den testet i et begrænset antal lande til en start for så at rulle massivt ud over hele verden på et senere tidspunkt.