Facebook Libra – ny kryptovaluta til den digtiale tegnebog Calibra

Facebook introducerer nu Calibra, der er ny blockchain-teknologi til den nye kryptovaluta Libra - som Facebook ikke har magt over, loves det.

Facebook Libra – ny kryptovaluta til den digtiale tegnebog Calibra

Efter lang tids spekulationer og rygter har Facebook nu løftet sløret for deres satsning inden for kryptovaluta – Calibra er navnet på den digitale tegnebog, der benytter den nye kryptovaluta Libra.

 

Facebook Calibra – blockchain til den nye kryptovaluta Libra

Calibra, der er et underselskab til Facebook, er lavet til at “tilbyde finansielle tjenester, der vil give brugerne adgang til og mulighed for at deltage i Libras netværk” og Calibra er en blockchain-teknologi, der er udviklet af Facebook.

Calibra har fra start understøttelse af MasterCard, Visa, PayPal, eBay, Uber, Lyft og Spotify samt flere selskaber, der ikke er nævnt ved navn. Planen er, at Calibra skal lancers i 2020 og man kan benytte den nye blockchain-teknologi i Messenger, WhatsApp og som selvstændig app.

 

Calibra skal gavne folk i udviklingslande

Facebook forklarer selv om den nye blockchain-tjeneste, at de har som mål at løse det problem, som mange står over for i dag – nemlig adgang til basale finansielle tjenester. Næsten halvdelen af verdens voksne mennesker har ikke en aktiv bankkonto og de tal er værre i udviklingslande og endnu værre for kvinder, forklarer Facebook.

Facebook siger videre, at dette koster små virksomheder i mange udviklingslande rigtig mange penge, da de mister adgang til pengestrømme. Samtidig mister de hele 25 milliarder dollars årligt på grund af gebyrer ved pengeoverførsler.

Med Calibra vil brugerne kunne sende og modtage Libra-kryptovaluta med en mobil. Med tiden skal folk også kunne bruge Libra til at betale regninger, for kaffe eller veksle for eksempel US dollars til Libra.

Se også: Nyheder om blockchain

 

Sikkerhed? Faccebook kan ikke styre Calibra

Facebook har haft store problemer med privacy og for at højne privacy-delen har de oprettet Libra Association, der er en organisation, der skal sikre, at den personlige sikkerhed er sikret ved brug af Libra – Libra Association oplyses at være uafhængig af Facebook selv og Facebook har ikke selv mere magt end andre medlemmer.

Libra Association får base i Geneve i Schweiz  og består lige nu af 28 selskaber, men det er målet at over 100 selskaber skal blive en del af organisationen inden lanceringen i 2020. Facebook kan ikke styre Calibra, da de kun har en procent af stemmerne, lover Calibras chef, David Marcus over for Engadget.

Det oplyses, at Calibra vil dele data med Facebook, men kun i begrænset omfang. For eksempel vil Calibra-kundernes kontoinformationer ikke blive brugt til at kunne målrette reklamer på Facebook, Instagram, WhatsApp og andre tjenester ejet af Facebook.

Derudover loves det, at Calibra får samme sikkerhedskrav og -foranstaltninger som banker og kreditkort har i dag. Skulle nogen alligevel misbruge ens Calibra-konto og for eksempel uretmæssigt hæve valuta, bliver de erstattet af Calibra, i følge Facebook.

Se også: Nyheder om Calibra