Facebook Watch har 400 millioner brugere om måneden
Der er gået tre måneder, siden Facebook lancerede sin Watch-tjeneste og nu kan selskabet give tal på, hvor mange, der benytter tjenesten.
Hvor mange brugere har Facebook Watch?
Tre måneder efter den globale lancering, kan Facebook oplyse, at Facebook Watch har 75 millioner daglige brugere, mens der er 400 millioner brugere om måneden. Det er chefen for video hos Facebook, Fidju Simo, der i en blogpost har givet indsyn i populariteten hos Facebook Watch.
Hele pointen med tjenesten er, at man som i de gode gamle TV-dage skal samles om at se noget sammen, men uden rent faktisk at sidde sammen. Facebooks mål er at få det til at føles, som om man sidder sammen uden at gøre det.
Se også: Find de bedste tablets
Watch Parties er populære
Indtil videre har der været mere end 12 millioner Watch Parties bare i Grupper.
At det er populært, ser man også på, at der kommer otte gange så mange kommentarer på Watch Parties end på almindelige videoer i Grupper.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Nye tiltag skal gøre servicen bedre
For at gøre oplevelsen endnu bedre, er der planer om at teste nye ting de kommende måneder. Simo fortæller, at det for eksempel kan være at gøre baggrunden mørkere, når man ser video på mobilen, så man får en bedre oplevelse. Der er også blevet tilføjet nye redskaber til udviklerne, så de kan gøre videoerne mere interaktive.
Det drejer sig blandt andet om meningsmålinger og såkaldt gamification. Facebook ruller også reklamepauser ud globalt, indtil videre i fem områder, for ikke at få de indledende reklamer, der ofte er på videoer online.
Se også: Nyheder om Facebook