Facebooks tilsynsråd: Zuckerberg skal bestemme over Trumps skæbne
For noget tid siden oprettede Facebook det, man kan kalde et ‘Supreme Court’, et uafhængigt tilsynsråd, der skal tage de svære beslutninger hos Facebook og som skal sikre, at Facebook også følger spillereglerne og opfører sig ordentligt.
Facebooks tilsynsråd: Zuckerberg skal afgøre Trumps skæbne
Den første store sag for tilsynsrådet handlede om, hvorvidt den tidligere amerikanske præsident Donald Trump skulle have sin Facebook-profil tilbage efter han mistede den under sine sidste dage som præsident. Trump brugte sociale medier til at opildne til optøjer og sprede fake news og det fik flere sociale medier til at lukke hans konti midlertidigt. Også Facebook.
Det har så været op til Facebooks supreme court eller øverste tilsynsråd at afgøre, om det var forsvarligt at åbne Trumps konto igen. Eller det troede man i hvert fald. Tilsynsrådet, hvor i øvrigt også danske Helle Thorning-Schmidt er med, har nemlig besluttet, at det er op til Facebooks stifter og topchef Mark Zuckerberg at tage den beslutning.
Se også: Billige smartphones
Kritiserer midlertidig suspension af den tidligere præsident
Tilsynsrådet kritiserer direkte Facebook for at løbe fra sit ansvar ved kun at give Donald Trump midlertidig suspension baseret på standardløse begrundelser. I stedet burde Facebook have taget permanent beslutning om enten at lukke ham ind igen og altså kun suspendere ham i en begrænset periode eller bandlyse ham for altid.
Tilsynsrådet har afgjort, at Facebook skal tage en endelig beslutning inden for seks måneder.
Se også: Mobilabonnement med meget data
Massiv kritik af Facebook for at sprede hadtale og fake news
Tilsynsrådet blev af mange opfattet som Mark Zuckerbergs måde til selv at slippe for at tage beslutninger omkring den globale ytringsfrihedsdebat.
Facebook og Zuckerberg har gennem årene og i tiltagende grad de seneste år været udsat for massiv kritik for at lade hadtale og fake news florere blandt dets i dag 2,7 milliarder brugere.
Nu ser det altså ud til, at tilsynsrådet heller ikke har lyst til at tage de svære beslutninger og sender sorteper retur til Zuckerberg & Co i stedet for…
Se også: Nyheder om sociale medier