Flere firmaer vælger Mac-computere – og det kan spare dem for penge

Mac bliver brugt mere og mere på arbejde. IT-eksperterne forventer, at det vil fortsætte med at stige og der kan være penge at spare ved at købe Mac.

Flere firmaer vælger Mac-computere – og det kan spare dem for penge

Mac bliver i  stigende grad brugt i erhvervslivet og den trend mener mange IT-eksperter vil fortsætte og at Mac vil ”overtage PC-andele over de næste tre år”.

Det er konklusionen af en undersøgelse lavet af JAMF Software. Mac får også en solid støtte fra de IT-professionelle, hvor hele 96 procent går ind for i hvert fald nogle Mac.

Man skal dog passe på med at tage undersøgelsen helt for gode varer, da JAMF laver software til Mac og iOS systemer og derfor er lidt partiske.

Det gør dog ikke tallene uinteressante.

 

Flere ansatte tager egne Mac med på jobbet

Vi ser i denne tid en øget ”Tag dit eget udstyr med” i mange virksomheder, hvilket kan være et svar på, hvorfor Mac’ andel af erhvervsmarkedet stiger. Folk har simpelthen deres egne Mac med, som IT-afdelingen i virksomheden derfor må understøtte.

”Efterhånden som organisationer implementerer brugervalgte programmer, vælger flere og flere brugere Apple-enheder på arbejdet, fordi det er det, de foretrækker i privatlivet”, sagde Dave Alampi, vicedirektør for JAMF Softeware til Computer World. ”Som et resultat kan Apple se en øget andel af erhvervsmarkedet, fordi brugerne kræver det.”

 

Mac reducerer udgifter til IT-support

Der er dog andre fordele ved Mac end de ansattes præferencer. De kan spare selskabet penge. Det vil være forskelligt fra selskab til selskab, men et eksempel fra IBM, der skiftede over til at give deres ansatte Mac, viser, at de derefter sparede 270 dollar per ansatte i IT-support. Den slags bliver jo til store beløb i den sidste ende.

IBM har ikke overraskende planer om at købe flere Mac.

Se også: Eksplosion af malware mod Mac

Windows ikke længere totalt dominerende

Vil Mac helt feje Microsoft af banen i erhvervslivet? Nej, men vi vil se en større diversitet. Windows vil ikke længere være totalt dominerende på erhvervsmarkedet, og deres andel og dermed salg vil falde, efterhånden som andre platforme kommer ind fra sidelinjen.

Mere konkurrence altså, og det kan jo ikke være skidt set fra et brugerperspektiv.

Se også: Nyheder om Mac

Kilde