Første test med flere 5G selvkørende biler udført med succes

SK Telecom har netop udført en række test med 5G selvkørende biler og det med succes - målet er at få selvkørende biler ud på vejene i 2019.

Første test med flere 5G selvkørende biler udført med succes

SK Telecom har netop meddelt, at de har udført den første test af 5G selvkørende biler med flere køretøjer involveret. Det hele skete i mandags i K-City i Sydkorea. K-City er en kulisse-by, man har bygget til netop at eksperimentere med førerløse køretøjer.

Test af 5G biler i gaderne

I testen havde SK Telecom to selvkørende biler, der kørte i såkaldt ”cooperative driving”, hvor de kører i gaderne, mens de hele tiden deler data med hinanden i real time via 5G, eller femte generation af mobilt netværk. Testen udførtes i samarbejde med Korean Transportation Safety Authority og ses som en stor præstation for landets teknologiske industri.

De har som mål at forbedre sig inden for selvkørende biler for at kunne få teknologien ud til brugerne i de kommende år.

Se også: Priser på gadgets

Forsøgte at snyde bilerne til at køre ind i “barn” i blind vinkel

Dette specifikke eksperiment skulle stress-teste en række områder, som man har set som svagheder ved de individuelle selvkørende biler, der var med i projektet.

Man forsøgte at snyde en bil til at køre ind i en barnedukke, der befandt sig i en blind vinkel. CCTV-systemet monteret på en gadelampe i nærheden opdagede dog dukken og sendt oplysningen til bilen. Bilen stoppede derfor, da den fik oplysningerne via 5G forbindelsen, og samtidig fik personerne i bilen et oversigtskort over, hvad der var sket.

På lignende vis demonstrerede forskerne en række andre funktioner i deres selvkørende biler, herunder indlagte fartbegrænsninger, der får bilen til at sænke farten, når den kører ind i et skoleområde. De to biler, der var med i testen, kommunikerede også med hinanden ved kryds, der var helt uden skilte, for at finde den rette vej at køre.

Se også: VW og Nvidia i samarbejde om AI og ansigtsgenkendelse til biler

Test viser hvor hurtigt 5G kan levere informationer

Alle disse test ses af SK Telecom som gode beviser på, at deres 5G-teknologi allerede kan levere enormt hurtigt trådløst internet med meget korte reaktionstider som resultat.

Det giver de selvkørende biler mulighed for at få oplysninger fra deres omgivelser og andre trafikanter og handle på dem i real time og dermed minimere antallet af ulykker. De to involverede køretøjer kommunikerede i gennemsnit med hinanden over hundrede gange per sekund via det forsøgsnetværk (5G), der er sat op i kulisse-byen.

Se også: Nyheder om Internet of things

Selvkørende 5G på motorveje næste år

SK Telecoms mål er at kunne få 5G-klare selvkørende biler ud på de største motorveje i landet i begyndelsen af næste år. Denne meddelelse kom dagen efter, deres største konkurrent, KT, kunne afsløre deres første 5G tablet i samarbejde med Samsung.

Se også: Nyheder om om selvkørende biler

 

Temaets videre forløb

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 31/1/2018 gik redaktionen videre og publicerede en artikel med tematikken Sundar Pichai: AI bliver større end elektricitet og ild – Følg det videre forløb her. Se også de seneste nyheder om emnet her.