Fona presset i knæ økonomisk – tvunget til rekonstruktion

De seneste års prispres på elektronik og specielt siden Powers indtog har presset Fona i knæ i en grad, så de må gå i rekonstruktion.

Fona presset i knæ økonomisk – tvunget til rekonstruktion

Fona oplyser i dag, at de er tvunget til at starte en rekonstruktion af virksomheden.

Årsagen til rekonstruktionen er, at de seneste års hårde konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har presset teknikforhandleren så voldsomt, at en rekonstruktion er umulig at undgå – det er ved Sø- & Handelsretten i København, at rekonstruktionen vil foregå.

Fona skriver på deres hjemmeside, at de sammen med deres rådgivere er kommet frem til, at de har behov for en ny stærk partner eller ejer, der kan bidrage økonomisk til at sikre, at Fona kan føres videre.

Se også: Priser: De billigste mobiltelefoner lige nu

Kunderne bliver ikke berørt

Fona oplyser videre, at deres kunder ikke kommer til at opleve forringelser i forbindelse med rekonstruktionen – alle Fona-butikker og deres online-shop holder åbent som de plejer, lyder det fra teknikkæden.

Til Børsen lyder det fra Fona, at det bliver svært at undgå fyringer, når / hvis der kommer en løsning, hvor det lykkedes dem at finde en ny partner og ny kapital.

Se også: Nyheder om Fona

Kilde