Global spil-alliance vil bekæmpe kimaforandringer – dansk firma deltager

Playing for the Planet er en global alliance af verdens største producenter af videospil, der går sammen mod klimaforandringer. Danske SYBO har spillet en central rolle i alliancen.

Global spil-alliance vil bekæmpe kimaforandringer – dansk firma deltager

Playing for the Planet er et nyt initiativ, hvor 20 af verdens største producenter af videospil går sammen mod klimaforandringer. Alliancen blev lanceret i går foran verdens stats- og regeringschefer på FNs internationale klimakonference i New York. Danske SYBO har spillet en central rolle i alliancen og blandt andet udviklet alliancens video og logo.

 

Playing for the Planet – spilalliance mod klimaforandringer

Med initiativet forpligter de 20 virksomheder, der i alt repræsenterer 970 millioner spillere verden over, sig til at bruge deres platforme til aktivt at informere, nudge og tage konkrete initiativer i kampen mod klimaforandringer.

Danske SYBO, der står bag Subway Surfers (downloaded over 2,5 milliarder venner), et af verdens mest populære mobilspil, har spillet en central rolle i at involvere partnere i alliancen samt at producere alliancens video, som skal opfordre verdens videospillende unge til at engagere sig i klimakampen.

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

 

Kæmpe mulighed for at nå ud til mange

“Hver måned er der 100 millioner mennesker – børn, unge og voksne – der spiller vores spil. Det giver os ikke kun et stort ansvar, men også en kæmpe mulighed for at nå ud til en masse mennesker. Vi kan påvirke dem til at tage klimaforandringerne alvorligt og engagere sig i kampen for vores planets fremtid. Alliancen her er et kæmpe skridt for spil-branchen som helhed. Det var derfor en stor ære for os, at vi kunne være med til at skabe rammerne om alliancen,” siger Mathias Gredal Nørvig, CEO for SYBO.

Se også: Nyheder om klimaforandringer