Google ændrer nu måden Google Fotos og Drev fungerer sammen på
I løbet af de kommende uger foretager Google nogle ændringer, der skal forenkle den måde, som Google Fotos og Google Drev fungerer sammen på. Selskabet foretager disse ændringer på baggrund af feedback om, at forbindelsen mellem disse tjenester er vanskelig at forstå.
Google Fotos og Drev med større ændringer
Det betyder blandt andet dette:
• Dine fotos og videoer vil ikke længere automatisk blive synkroniseret mellem Google Fotos og Google Drev.
• Der tilføjes en ny funktion kaldet “Upload fra Drev”, som du kan bruge til at kopiere fotos og videoer til Google Fotos. Her kan du manuelt vælge billeder og video – også “Delt med mig”, der skal importeres til Foto.
• Dine eksisterende fotos og videoer er stadig i Google Fotos og Google Drev.
• De billeder og videoer, som du sletter i Drev, bliver ikke automatisk fjernet fra Fotos – det samme er også tilfældet den anden vej rundt. Denne ændring kommer for at forhindre utilsigtet sletning af billeder eller video på tværs af tjenesterne.
• Man vil stadig kunne benytte backup og Synkronisering på Windows eller macOS til at uploade billeder til begge tjenester i Høj kvalitet eller Original kvalitet.
Opdateringen af Google Fotos og Drev ruller som sagt ud de kommende uger.
Se også: Nyheder om Google