google assistant dansk

Google Assistant med bedre svar på Android – men med risiko for reklamer

Google Assistant bliver nu mere visuel. Den nye opdatering til Android-enheder giver bedre mulighed for at få svar på spørgsmål i første forsøg. Med i opdateringen er nemlig en opgradering af kortene, der skal give mere information i første fase.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google Assistant giver bedre oplysninger

Hvordan kortene ser ud, afhænger af den information, man søger. Spørger man for eksempel efter søde katte, kan Assistant nu komme med en liste over forskellige racer med thumbnail-billeder, samt de mest søgte sider med information om siderne, hvor man tidligere måske bare fik en liste med søgeresultater.

Andre kort giver mere grafik med det formål at mindske antallet af opfølgningsspørgsmål og klik, som man ellers har måtte igennem. Spørg efter prisen på en aktie, og man vil for eksempel kunne få både den aktuelle pris og sidste lukkepris, samt en grafik over udviklingen over en periode.

Se også: Find priser på de bedste Android mobiler

 

Bedre brugerflade til kategorier

Derudover er der også en ny brugerflade til kategorier som Begivenheder. Før kunne man få en liste over begivenheder baseret på placering, ret bar og basal. Nu får man mulighed for at vælge dag, så som i dag, i morgen, næste weekend eller lignende. I oversigten vil der også være billeder og mulighed for at bogmærke begivenheder.

Også mindre ændringer er der blevet plads til som at kunne vælge, om man vil scrolle op og ned eller til siden. Assistant vil også tilbyde forskellige værktøjer, hvis den ser dem som brugbare i sammenhængen.

Se også: Guide til Google Assistant

 

Reklamer i Google Assistant

Sidst Assistant fik en større visuel opdatering var i oktober sidste år. Dengang var fokus på interaktionen, nemlig at man både kan tale og skrive med Assistant. Det indebar blandt andet en brugerflade i chat-form, nye kontroller til smart hjemmeelektronik og andre nyheder.

Der er dog også en kedelig side ved opdateringen, der handler om reklamer. Der kan nemlig dukker reklamer op som svar på et spørgsmål, hvis Assistant mener, det er den bedste kilde for at få svar. Google forklarer det med, at Assistant leder på hele nettet efter de bedste kilder til svar, og at det i visse tilfælde kan være de reklamer, man også finder i Google Search.

Opdateringen er allerede ved at blive rullet ud til Android-enhederne. Til gengæld melder historien ikke noget om, hvornår den kommer til iOS.

Se også: Nyheder om Google Assistant