Google forbyder VPN-reklamer i Kina

Google forbyder nu reklamer for VPN løsninger i Kina, da de strider mod kinesisk lovgivning.

Google forbyder VPN-reklamer i Kina

Den kinesiske regering kontrollerer internettet i landet kraftigt, det ved de fleste. En af de ting, der er forbudt i Kina er såkaldte VPNer, der bliver brugt til at komme rundt om forskellige restriktioner og få adgang til det åbne internet. Derfor har Google forbudt reklamer for VPNer, der er rettet mod kinesiske brugere.

 

Google forbyder reklamer for VPN i Kina

Virksomheder kan bruge dem, men VPN-udbydere skal få tilladelse af den kinesiske regering for at kunne operere i landet. Tidligere er Apple blevet tvunget til at fjerne alle VPN-apps fra den kinesiske App Store.

Det skete for snart to år siden.

Google meddelte forbuddet mod VPN-reklamer i en e-mail til en hjemmeside, der anmelder VPN-tjenester. Google ville ikke tillade hjemmesiden at have reklamer for den kinesiske version på deres side. Som årsag giver Google, at reklamerne strider mod lokale bestemmelser. I mailen skriver Google også, at der ikke er mulighed for at ansøge om tilladelse til at reklamere for VPNerne.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet

 

Uvist om Kina har bedt Google stoppe for det

Dog melder mailen ikke noget om, hvorvidt det er Google selv, der har valgt at forbyde reklamerne, eller om de er blevet bedt om det af de kinesiske myndigheder.

Se også: De bedste VPN løsninger