Google I/O 2023 får fokus på AI og Pixel-telefoner
Google I/O er en af de helt store begivenheder for mange tech-fans verden over. Den årlige udviklerkonference er altid spækket med masser af nyheder og til tider bliver vi også præsenteret for spændende overraskelser.
Arrangementet er primært beregnet til udviklere, der ønsker at få mere at vide om, hvad der er nyt i Chrome, Android og Search, og hvordan disse ændringer vil påvirke dem og ikke mindst udviklernes kunder.
Selvom en stor del af Google I/O handler om software, så benytter Google også konferencen til at annoncere og tease for nye produkter, som for eksempel telefonerne i Pixel A-serien, der er nogle af de bedste budget-smartphones på markedet.
Se også: Billig Google Pixel 7
Hvornår finder Google I/O 2023 sted?
Først og fremmest skal vi lige have slået fast, hvornår Googles udviklerkonference 2023 finder sted.
Normalt finder det sted i maj måned og alt peger på, at det fortsætter på den måde i år.
En dato er ikke annonceret endnu, men vi regner med det bliver i løbet af den første eller anden ugen i maj.
Google holder naturligvis sine planer for sin kommende udviklerkonference tæt ind til kroppen, men helt lækagefrit er der intet, der er.
Se også: Priser på tech-produkter
Nyheder om AI og Bard
Lækager og rygter siger ikke overraskende, at Google vil fokusere på AI. Det vil komme meget bag på os, hvis andet bliver tilfældet.
Google har internt aktiveret code red efter lanceringen af ChatGPT 4.0 og Bings chat-baserede søgning, noget som Google frygter vil få store negativ indflydelse på selskabets kerneforretning.
De har svaret igen med lanceringen af sin chat-baserede søgemaskine kaldet Bard, men det var en halvlunken lancering, som analytikerne tog lunkent imod og barberede 100 milliarder dollars af Alphabets værdi. Alphabet er Googles moderselskab.
Vi forventer derfor en mere omfattende præsentation af Bard og de muligheder, som AI åbner op for for et selskab som Google. Dertil vil vi også høre mere om, hvordan udviklerne kan drage nytte af Googles AI-tjenester.
Se også: Muligheder med AI
Android 14 og Pixel 7a, Pixel Tablet og Pixel Fold
Derudover er der statsgaranti for, at Google introducerer Android 14 og alle de nye funktioner, som den version af verdens mest udbredte styresystem til telefoner får. Android 14 er allerede ude som et preview for udviklere.
Google har sandsynligvis også planlagt et par hardwareannonceringer, for eksempel en budgetvenlige Google Pixel 7a, Google Pixel Tablet og Pixel Fold.
Pixel Tablet blev faktisk lanceret på sidste års udviklerkonference i 2022, men den er stadig ikke gjort tilgængelig for offentligheden her et år senere. Tiden må være inde til en endelig lancering med salgsdato og pris.
Google I/O 2023 kommer i hvert fald til at byde på mange spændende nyheder inden for både hardware og software.
Se også: Nyheder om Google