Google Meet får snart nogle af Zooms mest populære funktioner
Google har annonceret, at deres videochat-tjeneste Meet snart får nye funktioner. Kender man til Zoom, så genkender man måske nogle af dem.
Man kan ændre baggrunden i Google Meet
Den største af de nye funktioner handler om baggrundene. Man kommer til at kunne ændre baggrunden, så man ikke behøver vise sit rodede soveværelse, som man i disse tider bruger som kontor.
Det er en yderst populær funktion i Zoom, nu hvor mange sidder hjemme og arbejder og derfor er afhængig af at holde møder digitalt, både med kollegaer, venner og familie. Google efterligner Zoom og gør det muligt at enten vælge et billede eller sløre baggrunden.
Se også: Bedste abonnement til erhverv
Lettere at holde store møder
Det er ikke den eneste nyhed i Meet. Andre nye funktioner skal gøre det lettere at holde større møder, en populær funktion for de virksomheder, der har brug for at holde møder med hele personalet.
Blandt nyhederne på den front kommer en funktion, hvor man kan række hånden op, hvis man vil stille et spørgsmål eller sige noget. Så slipper man for at tale i munden på hinanden.
Der kommer også en funktion, hvor man kan holde styr på hvem, der deltager. Også muligheden for at dele sig op i mindre grupper kommer som funktion. En ny Q&A-kanal bliver introduceret, så man som deltager kan stille spørgsmål uden at forstyrre. Den sidstnævnte minder om at række hånden op, men er lettere at bruge.
Se også: Find priser på forbrugerelektronik
Nye værktøjer til moderatorer
Endelig er der nye værktøjer for moderatorer, hvor man blandt andet kan give været mulighed for at mute, præsentere og meget andet.
Google har valgt at rulle funktionerne ud til kunder inden for undervisningssektoren først, men siden skal de også komme til erhvervskunder. Alle med G Suite skal med andre ord få adgang til dem. Der er ikke meldt noget ud om, hvornår funktionerne ruller ud, men det bliver formentlig inden det kommende skoleår.
Se også: Zoom får end-to-end kryptering
Ikke alle får alle funktioner
Derimod ser det ikke ud til, at alle får adgang til funktionerne, selvom alle i dag kan bruge Google Meet, også selvom man ikke er G Suite-kunde.
Under coronapandemien fik flere få adgang til Meet-funktionerne. Det kan dog komme til at se anderledes ud i fremtiden, når tingene normaliseres.
Se også: Nyheder om videochat