Google tracker brugere via skjulte hjemmesider påstår rygte

Google beskyldes for at tracke sine brugere ved hjælp af skjulte hjemmesider med henblik på at sælge data til reklameformål.

Google tracker brugere via skjulte hjemmesider påstår rygte

Man siger jo, at ingenting er gratis, og det er på mange måder også sandt, når det kommer til Googles søgemaskine og andre gratis Google-tjenester. Man får adgang til en masse praktisk, men betaler med en vis mængde personlig data. Det data bliver derefter brugt til markedsføring, og vi har nok alle vænnet os til at se de reklamer, der dukker op og er målrettet netop os og vores interesser.

 

Google tracker brugerne på nyt niveau

Noget tyder dog på, at Google måske er gået et skridt længere, når det kommer til tracking af brugerne, og det til et niveau, hvor brugerne ikke er klar over det. Financial Times skriver nemlig, at Brave-browseren beskylder Google for at tracke sine brugere ved hjælp af skjulte hjemmesider. Der tager de den information, de har om brugen, og udnytter det til reklameformål.

Det er chefen for Braves policy, Johnny Ryan, der har opdaget de skjulte hjemmesider. Fundet skete efter at han opdagede, at hans trackingdata blev delt på Googles udveksling af reklame, Authorized Buyers.

Siden er Ryans information blevet sendt videre til de irske datamyndigheder for at blive undersøgt nærmere.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

Brave er konkurrent til Google

En talsperson for Google har svaret på Braves opdagelse. I svaret afviser Google, at de skulle gøre noget i den retning uden brugerens tilladelse. Med til historien hører også, at Brave er en konkurrent til Google, idet det også er en browser. Brave kan med andre ord have en egen interesse i at kaste smuds på Google.

Se også: Nyheder om Google