Googles undervandskabel mellem USA og Japan klar

Det to milliarder kroner dyre undervandsinternetkabel mellem USA og Japan er nu klar til at levere hurtigere internethastigheder i Asien og USA.

Googles undervandskabel mellem USA og Japan klar

Google meldte ud at de var gået sammen med en række andre selskaber om at investere godt 2 milliarder kroner i et undervandsinternetkabel, der skulle forbinde USAs vestkyst med Japan. Og det er nu klar til at gøre det, det skal, nemlig sikre hurtigere internet i Asien samt på den amerikanske vestkyst i byer som San Francisco og Los Angeles.

Kablet, der kaldes FASTER Cable System, er 9.000 kilometer langt og vil kunne levere internethastigheder på 60 terabit per sekund, Tbit/s – det er 10 millioner gange hurtigere end et almindeligt kablet modem.

“Lige fra projektets begyndelse gentog vi over for hinanden, “faster, Faster and FASTER” og på et tidspunkt blev det projektets navn, og i dag er det en realitet”, forklarer Hiromitsu Todokoro, bestyrelsesformand for ‘FASTER Management Committee’.

Japanske NEC har stået for at bygge kablet, men det er sket i partnerskab med en række selskaber, nemlig Google, Global Transit, China Telecom Global, Singtel, China Mobile International og japanske KDDI.

Kilde

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. Steen Jørgensen fortsatte historien. 8/6/2016 kørte vi en nyhedsartikel med fokus på Forbrugerne ønsker sig wearables der yder sikkerhed og beskyttelse – Læs den her. Tjek også seneste nyt om temaet her..