Guide: 7 ting du skal tænke over inden du køber smartphone

Store, skinnende og skarpe skærme, lynhurtig opkobling, smarte apps, kanongode kameraer, seje spil, og vi skal komme efter dig – der er ikke det, smartphones ikke kan. Vi guider dig til, hvordan du vælger den perfekte smartphone, der passer til dine behov.

Guide: 7 ting du skal tænke over inden du køber smartphone

_Side 2 Styresystem_

Styresystem

Jeg bliver tit spurgt om, hvilken smartphone man skal købe. Jeg spørger lidt til behov og foreslår dette og hint alt efter behov, men alligevel ender mange med at købe iPhone. Uden rigtig at kunne forklare hvorfor, bare at de kender en, der har den.

iphone

iPhone dominerer da også smartphone-markedet, men Android er efterhånden endnu mere udbredt. Styrken, der også er svagheden, ved iPhone og iOS er, at alt styres med hård hånd af Apple. Så den enkelte bruger kan ikke sætte lige så stort præg på sin iPhone, som man kan med Android.

Engang havde iPhone de bedste apps, men nu er begge styresystemer på lige fod. Fordelen ved at vælge Android er, at man får mange muligheder for selv at præge opsætning og design, men der er betydeligt flere fejl i styresystemet, fordi der er så mange versioner af det.

android

Det betyder også, at apps ikke altid fungerer lige godt på alle Android-smartphones. Google, som er primus motor bag Android, har dog meldt ud, at der kommer en større grad af standardisering af styresystemet fremover – det vil slet ikke være så tosset endda.

windows phone

Symbian halter langt bagefter, når det gælder brugbare apps og brugervenlighed, men med Symbian Belle, den nyeste version af Symbian, ligner det mere Android. Gider du ikke smartphones uden fysisk tastatur, men bare vil have et almindeligt tastatur, så er det Nokia, du skal gå efter. De har mange ganske billige Symbian-modeller med fuldt tastatur.

Symbian tilbyder ligeledes flere muligheder for selv at tilpasse systemet, som man vil, sammenlignet med iPhone. Windows Phone køres lige så stramt som iPhone, men er visuelt klart det flotteste. Windows Phone er mindst lige så brugervenligt som Android, men knap så legesygt. Der er allerede knyttet mange Microsoft-tjenester til Windows Phone, men lige nu halter app-udbuddet lidt sammenlignet med Android og iPhone.

symbian

iPhone kommer kun i én dyr version, Windows Phone i flere versioner med priser mellem ca. 2.500 og 4.000 kroner for helt nye modeller, mens Android og Symbian kommer i alle afskygninger og prislejer.

Efterfølgende om emnet

Meget er sket siden vi bragte artiklen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 19/4/2012 publicerede vi en artikel der drejer sig om DLNA: Stream uden Airplay – Du læser den her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.