Guide: 7 ting du skal tænke over inden du køber smartphone

Store, skinnende og skarpe skærme, lynhurtig opkobling, smarte apps, kanongode kameraer, seje spil, og vi skal komme efter dig – der er ikke det, smartphones ikke kan. Vi guider dig til, hvordan du vælger den perfekte smartphone, der passer til dine behov.

Guide: 7 ting du skal tænke over inden du køber smartphone

_Side 5 Skærmen_

Skærmen

Smartphones med touch-skærme er naturligvis dybt afhængige af … ja, rigtig gættet, skærmen.

Der findes skærme i alle mulige størrelser og kvaliteter. Tidligere var bundniveauet for dårligt, men nu har selv de billigste smartphones faktisk fornuftige skærme.

3,2 tommer er ved at være minimumsstørrelsen, og skærmopløsningen ligger nu typisk også fra 320 x 480 pixel og op. Det er ikke topklasse, men acceptabelt.

Støder du på en smartphone med mindre skærm og lavere opløsning, så hold dig fra den. For får du en smartphone med bedre opløsning og større skærm i hånden, så bliver du med statsgaranti deprimeret over at kigge på din egen smartphone igen.

skærm

Er du førstegangskøber af smartphones, vil du dog opleve 3,2 tommer med 320 x 480 som et vindue ind til en anden og flottere verden, og prislejet for smartphones med sådanne skærme er ganske lavt.

Men smartphones med skærme i denne størrelse og med denne opløsning er ikke rigtig gode underholdningsmaskiner. Vil du gerne have en skarp og stor skærm, som du kan holde ud at læse længere tekster, se film og spille på, så skal du op i en størrelse på mindst 3,7 tommer og 480 x 854 pixel.

Et godt råd er under alle omstændigheder: Spiller prisen ikke så meget ind, så gå ikke på kompromis med skærmen. Skærmen er ganske enkelt alfa og omega for en god smartphone-oplevelse.

Efterfølgende om emnet

Meget er sket siden vi bragte artiklen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 19/4/2012 publicerede vi en artikel der drejer sig om DLNA: Stream uden Airplay – Du læser den her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.