HMD Global klar med IoT-løsning til virksomheder i hele verden
HMD Global, der har rettighederne til Nokia-brandet til smartphones, har netop offentliggjort to nye samarbejder, som vil ligge til grund for virksomhedens vækst og udvikling af Internet of Things-løsninger (IoT). Samarbejdet har som mål at henvende sig til virksomheder over hele kloden via selskabets HMD Connect Pro-løsning og det skal ske sammen med netværksleverandøren Nokia og det globale IT-konsulenthus, CGI.
HMD Global i samarbejde med Nokia om global IoT-løsning til virksomheder i hele verden
Janne Lehtosalo, VP for Services, HMD Global, forklarer om samarbejdet, at de ser et stigende behov for 5G-aktiverede IoT- og globale forbindelsesløsninger.
Som en del af samarbejdet med Nokia vil HMD Globals enterprise tilslutningsløsninger blive bygget på Nokia WING (Worldwide IoT Network Grid). Det er en særlig avanceret netværksservice, som giver operatører og IoT MVNO’er mulighed for at supportere deres enterprise-kunder med IoT-tilslutning og -håndtering på globalt niveau på tværs af landegrænser og netværk.
Se også: Test af IoT-enheder
Styr titusindvis af enheder i hele verden fra ét sted
Setuppet til at håndtere disse Internet of Things-løsninger vil blive håndteret af HMD Connect Pro. HMD Connect Pro beskrives som en løsning, der giver virksomheder mulighed for at håndtere titusindvis af tilsluttede enheder via en enkelt-at-bruge brugerportal.
Her er det muligt at se status på tilsluttede enheder og IoT-tilslutninger i realtid og eksempelvis håndtere SIM-tilslutning og sikkerhedsstatus.
HMD Connect Pro kan benyttes med alt lige fra tilsluttede køretøjer og overvågede containere til telemedicin med eksempelvis trackerenheder til ældre, hvilket alt sammen kan styres fra et enkelt computervindue. Via samarbejdet med Nokia lover HMD Global, at kunderne får uovertruffen tilkobling, uanset hvor IoT-enhederne forbinder sig i verden.
Se også: Priser på IoT-enheder
CGI skal hjælpe med digital transformation
Udover Nokia arbejder HMD Global som nævnt også sammen med CGI. CGI ekspertise ligger i at hjælpe virksomheder med at navigere i de digitale transformationer via både produkter, ekspertsupport og konsulenthjælp.
CGI byder også ind med integration af CGI’s services i HMD Globals eksisterende portefølje af enterprise-produkter. Det vil sikre et endnu højere niveau af sikkerhed, effektivitet og teknologisk interoperabilitet, forklares det.