Hotels.com integrerer Uber direkte i appen

Hotels.com integrerer Uber direkte i appen, så deres kunder med et enkelt tryk på mobilen kan få et lift til hotellet.

Hotels.com integrerer Uber direkte i appen

Hotels.com har nu integreret Uber i sin mobil-app, så brugerne nu kan booke et lift med Uber, der kan køre dem direkte til deres hotel – alt sammen ved et tryk på en enkelt knap på mobilen.

Brugere af Hotels.coms Android-app kan derfor nu bestille en Uber på 30 forskellige sprog og i alle lande, hvor Uber opererer.

Uber-knap i hotels.com appen

Kunder, der har booket sig ind på et af de hoteller og ejendomme, som er tilgængelige gennem Hotels.com, vil se en Uber-knap dukke op på deres Hotels.com app fra den dag, hvor hotelopholdet begynder – både på hjemmesiden og i reservationsdelen.

Når man trykker på ’Kør hertil med Uber’-knappen, vil brugerens aktuelle position og hoteladresse automatisk integrere med Uber-appen.

Hotels.com: Uber er frontløber som os

Dan Craig, Senior Director of Mobile hos Hotels.com, fortæller: ”Det er fantastiske nyheder, at vi selv er et af de første online rejseselskaber, der tilbyder denne Uber-service. Uber er, ligesom os selv, teknologiske frontløbere på deres felt, og sammen gør vi det lettere for rejsende at ankomme til deres hotel på en problemfri måde, så de kan begynde at nyde rejsen tidligere”.