Huawei kan få kontrakt hos Vodafone i Italien

Italiens premiereminister, Mario Draghi, har godkendt Huawei som 5G-leverandør til Vodafone i Italien - men under hårdere regler.

Huawei kan få kontrakt hos Vodafone i Italien

Huawei fik for nylig lidt medgang, da Vodafone Italy efter sigende har fået godkendelse fra den italienske regering til at bruge udstyr fra den kinesiske producent til landets 5G RAN. Aftalen mellem de to parter bliver dog underlagt restriktioner.

Italien giver Huawei lov til at udbygge 5G-netværk

To kilder har overfor Reuters hævdet, at den italienske premiereminister, Mario Draghi, har godkendt en aftale mellem Vodafone og Huawei, trods kraftigt pres fra USA på den europæiske lande for at undgå den kinesiske producents udstyr i udbygningen af 5G-netværkene. Det pres skyldes bekymring for landenes sikkerhed.

Som med andre aftaler, Huawei har indgået med europæiske lande, kommer den italienske regering til at sætte visse krav og restriktioner for aftalen, så som at forbyde fjernintervention for at reparere problemer, samt et højt sikkerhedsniveau.

Se også: Hvor langt er de danske 5G netværk?

Intet forbud mod Huawei – men har lagt en hårdere linje

Italien har i modsætning til en del andre europæiske lande som Storbritannien ikke nedlagt forbud mod kinesiske leverandører som Huawei og ZTE i udrulningen af 5G. De har dog kørt en hårdere linje den senere tid.

Regeringen kan også indføre hårde regler som en del af alle aftaler, der har med selskaber uden for EU at gøre via en særlig lovgivning. Den lovgivning giver mulighed for at blokere alle træk foretaget af industrier, der ses som værende strategisk vigtige.

Under den tidligere regering, der sad frem til september 2019, var Huawei udelukket fra at bidrage med 5G udstyr til landet.

Se også: Nyheder om Huawei og 5G