Huawei klar med sin første fabrik i Europa i 2025
Tilbage i 2020, inden verden med nedlagt af COVID-19-pandemien, annoncerede Huawei, at de ville bygge en telekom-fabrik i Frankrig uden dog at gå ind i specifikke ting som hvornår arbejdet skulle starte op og hvornår fabrikken ville stå klar.
Det har de angiveligt meldt ud nu, skriver det kinesiske medie, China Daily. Arbejdet på den franske fabrik skal begynde i 2024 og driften påbegyndes i slutningen af 2025, lyder det.
Se også: Priser på de bedste telefoner
Skal producere udstyr for 7,5 milliarder kroner om året
Fabrikken skal bygges Brumath, nær Strasbourg i det nordøstlige Frankrig og fabrikken til 200 millioner euro forventes at ville skabe 500 arbejdspladser.
Den har til formål at producere udstyr for 1 milliard euro (7,46 milliarder kroner) om året til det europæiske marked. Tilbage i 2020 oplyste Huawei, at de med denne fabrik vil berige sin allerede rige tilstedeværelse på kontinentet med 23 forsknings- og udviklingscentre, mere end 100 partneruniversiteter, mere end 3.100 leverandører og en effektiv forsyningskæde.
Se også: Nyheder om international tech
Huawei bygger fabrik i Europa trods restriktioner
Det bliver Huaweis første fabrik for telekommunikationsudstyr i Europa og det sker til trods for, at en lang række europæiske regeringer siden 2020 har bremset brugen af firmaets 5G-udstyr.
I Sverige er det for eksempel forbudt for lokale operatører, der deltager i en 5G-auktion, at bruge produkter fra Huawei og ZTE, begge kinesiske selskaber og og Storbritannien var et af de første europæiske lande, der forbød brugen af leverandørens produkter i næste generations netværk.
Den franske regering advarede tilbage i 2020 mobiloperatører, der anvender 5G-udstyr fra Huawei, om, at de ikke ville kunne forny deres licenser, når de udløber, men efter et møde i juli i år mellem den franske økonomiminister Bruno Le Maire og Kinas vicepremierminister He Lifeng blev det aftalt, at nogle franske byer måtte benytte Huaweis 5G-licenser.
Se også: Nyheder om Huawei og Europa