Huawei og Samsung topper kvalitetstest hos verdens største teleselskab

Samsung og Huawei topper kvalitetstest i Kina, men også andre kinesiske mobilproducenter klarer sig rigtig godt.

Huawei og Samsung topper kvalitetstest hos verdens største teleselskab

China Mobile, der er verdens største teleselskab med omkring 800 millioner kunder, har som altid udført deres årlige undersøgelse af kvaliteten i forskellige mobiler på markedet. I toppen finder vi Huawei og Samsung.

Undersøgelsen blev lavet med 57 forskellige mobiler fra 22 forskellige producenter, både kinesiske selskaber og selskaber fra resten af verden, blandt andet Apple, Samsung, Nokia, Oppo, Huawei, ZTE og mange flere. Alle mobilerne blev opdelt i fire prisklasser med mellem 13 og 18 enheder i hver klasse.

Se også: Sammenlign priser på smartphones uden abonnement

P10, P10 Plus og Galaxy S8 i top 3

Resultatet viste to Huawei-telefoner i top tre i den dyreste prisklasse. Det var P10, der løb med sejren og P10 Plus kom på tredjepladsen. Ind imellem kom Samsungs S8+ på andenpladsen.

Lidt samme billede tegnede sig i de andre klasser, med kinesiske telefoner på de tre højeste pladser i alle klasser. Undersøgelsen blev præsenteret at Jingxin Ma ved MWC i Shanghai, hvor han også fortalte, at det især er Xiaomi, Meizu og Smartisan, der er gået frem af de kinesiske producenter.

Se også: De 10 bedste telefoner i Danmark

Kineserne er blevet bedre

Det var altså godt nyt for kinesiske producenter, der oplever fremgang sammenlignet med året før. Ifølge vice general manager for China Mobile, Jingxin Ma, skyldes fremgangen for kineserne, at fokusset har ligget på at forbedre funktionerne og personliggøre brugeroplevelsen.

Selvom mobilproducenter som Xiaomi og Meizu klarede sig godt og faktisk er rigtig store set i salg af telefoner, så skal vi ikke forvente, at de kommer til Europa og og Danmark inden for en nær fremtid. De har begge et rigtig godt marked i Asien og særligt Kina og det vil kræve enorme ressourcer at komme ind på det europæiske marked.

Se også: De absolut bedste telefoner

Snapdragon 835 bedste processor

Udover analysen i hver prisklasse blev en række funktioner sammenlignet på tværs af prisklasserne. Blandt funktionerne er modemmer og processorers ydeevne samt selfiekamera og lydkvalitet.

Her toppede Qualcomms Snapdragon 835 blandt processorerne, når det gjaldt download indendørs, mens Mediateks X30 toppede ved gåhastighed og Huaweis HiSilicons Kirin960 ved kørehastighed. Qualcomm og Snapdragon 835 løb også med sejren i forhold til at køre apps. I den forbindelse beskrev Ma processoren som velafbalanceret og flydende i sit forbrug af strøm, når man spiller med enheden.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner

kilde