Hellere have det af helvede til og lugte ud af munden end at undvære mobilen
Der er allerede taget hul på årets festivaller og de store som Northside, Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg banker på døren.
I den forbindelse har analyseinstituttet YouGov gennemført en undersøgelse for Telia om de ting, vi helt ikke vil undvære, når vi er på festival.
Undersøgelsen er foretaget blandt 20-30 årige og de tre ting, der ikke vil undvære på en festival er telt, Dankort og så mobiltelefonen. Først herefter kommer sager som tandbørste, luftmadras og hovedpinepiller.
Det, mobilen så skal bruges til, er, at kunne komme i kontakt med de venner, som de er på festival med, at sikre sig, at man kan ringe eller skrive til familie og venner uden for festivalen. Mobilen bliver også brugt til at tage billeder og optage video med, til at tjekke festival-appen med musikprogram, nyheder og praktiske oplysninger samt til at finde vej.
Se også: De bedste kameramobiler
Facebook? Ikke på festival
Lidt overraskende lyder det, at muligheden for at opdatere profilen på Facebook eller tjekke nyheder på nettet ligger langt nede på prioriteringslisten.
”Undersøgelsen viser, at de unge virkelig er til stede i nuet, når de er på festival. De sidder ikke med næsen nede i hver sin skærm i teltlejren og tjekker Facebook. Mobilen bruges først og fremmest til at finde vennerne, når man er blevet væk fra hinanden, og her er mobilen jo en uundværlig hjælp, hvilket alle os, der har prøvet at være på festival, inden mobiltelefonerne blev allemandseje, kan skrive under på”, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør hos Telia.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner