google assistant dansk

Hvordan installerer og aktiverer man Google Assistant på iOS og Android?

I dag rullede Google Assistant på dansk sprog ud og den kan bruges på de fleste Android-mobiler og iOS-enheder, altså iPhone og iPad. Noget tyder på, at tjenesten har været meget efterspurgt, for der er stor interesse omkring det på nettet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Der er dog også flere, der spørger til, hvordan man overhovedet installerer og aktiverer Google Assistant på sin mobil. Det guide vi til herunder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Hvordan installerer og aktiverer man Google Assistant på Android? 

Din Google-assistent kan hjælpe dig med at finde oplysninger og få tingene gjort blot ved at du give kommandoer eller stiller spørgsmål med stemmen. Men først skal man lige have tjenesten aktiveret.

For det første skal du have en mobil med Android 5.0 eller nyere. Det har de fleste formentlig i Danmark. Du skal også have version 6.13 eller nyere af Google-appen, 1,4 GB ledig hukommelse og en skærmopløsning på mindst 1280 x 720 pixel. Mobilens sprog skal også være indstillet til dansk.

Når det er på plads (det er det sikkert allerede uden, at du skal gøre noget), så skal du åbne Google-appen Søg ved at holde en finger nede på firkanten nederst på skærmen eller finde appen på mobilen og åbne den. Tryk på ‘Mere’ med tre vandrette streger over nederst til højre, vælg Indstillinger og under Google Assistant trykker du på Indstillinger og dernæst skal du aktivere tjenesten. Så skulle du være i gang.

Se også: Guide: Få mest ud af Google Assistant

 

Hvordan installerer og aktiverer man Google Assistant på iOS?

På iOS skal du bruge en app for at kunne benytte Google Assistant, men først skal du sikre dig, at du har en iPhone eller iPad med iOS 10 eller nyere og at enhedens sprog er være indstillet til dansk.

Så er det bare at hente Google Assistent-appen og det kan du gøre her.

Se også: Nyheder om Google Assistant