Hyundai og Here Maps vil tilbyde bedre navigation

Den sydkoreanske bilproducent vil nu slå sig sammen med Here Maps for at tilbyde alle Hyundais kunder en bedre køreoplevelse.

Hyundai og Here Maps vil tilbyde bedre navigation

Hvis du ejer en Hyundai fra 2010 og fremefter vil du kunne tage ned til din Hyundai-forhandler og få opdateret dit indbyggede navigationsystem til Here MapCare.

Du vil så fremover kunne nyde godt af navigationssoftware fra Here Maps – en navigationstjeneste der længe har været tilgængeligt på iOS, Android, Windows samt på internettet.

De to firmaer fortæller, at at man kan få “Lifetime MapCare” i sin Hyundai. Det gælder dog kun indtil 10 år efter din model ikke bliver produceret længere – så en hel livstid bliver det næppe.

Here kan blive fremtidens navigation i biler

Here Maps, som oprindeligt er udviklet hos Nokia og derefter opkøbt for 21 milliarder kroner af et tysk bilkonsortium, bestående af blandt andet Audi og BMW, ser ud til at kunne blive et godt bud på fremtidens navigationssoftware i biler.

Vi har set Apple Car og Android Auto levere noget lignende, selvom de står for en lidt mere samlet løsning, der indeholder musiktjenester, opkaldsfunktion og lignende. Dog virker det ikke helt til at være noget som man satser helt vildt på endnu.