iPhone 12’s LiDAR-sensor kan hjælpe blinde med at “se”

iPhone 12 serien har LiDAR-sensor, der giver bedre billeder, men den kan også bruges til at hjælpe blinde med at "se" omgivelserne.

Da iPhone 12 blev lanceret, var en af de spændende nyheder LiDAR-sensoren. Apple har i stor stil fremhævet de forbedringer, de har gjort af kamerafunktionerne, herunder LiDAR-sensoren og dens indflydelse på autofokus, særligt i dårlig belysning.

iPhone 12 kan hjælpe blinde med at “se”

Et nyt videoklip fra BBC har dog vist, at LiDAR-sensoren kan mere end det. I videoen ligger fokus på teknikken, og hvordan den kan forbedre livet for personer, der lever med forskellige lidelser som nedsat syn.

Den viser, hvor voldsomt præcis LiDAR-sensoren i iPhone er, når den bliver koblet sammen med AI-software, så den faktisk kan opdage og identificere objekter og folk omkring dem.

Vi ser den blinde journalist Lucy Edwards gå omkring i sin hjemby med iPhone 12-kameraet pegende fremad. Sensoren opdager genstande foran hende og kan desuden fortælle, hvor mange personer der er foran hende, genstande i butiksvinduer og tilmed tæller ned i de tilfælde personer går mod hende.

Se også: Bedste tilbud på iPhone

Apple fokuserer på tilgængelighedsfunktioner

Apple har ikke sagt det store om, at det her er en af de muligheder, LiDAR-sensoren var tiltænkt til at levere, men i og med at Apple er meget stolte over sine tilgængelighedsfunktioner, kan det meget vel være sådan.

Hvordan det end er med det, er det en ret imponerende demonstration af teknik, der kan påvirke livet for folk med forskellige fysiske handicap. Du kan se, hvordan iPhone 12 med LiDAR-sensor kan hjælpe blinde i videoen øverst i artiklen fra cirka 2m30s. Teknikken er ikke perfekt og fortæller ikke altid helt korrekt, hvad personen står over for, men det tegner bestemt lovende for fremtiden.

Se også: Guide til iPhone 

Flere nyheder om emnet

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 8/12/2020 tunede vi igen ind på emnet med artiklen; Tips og tricks: 21 funktioner du skal kende på iPhone – Den næste artikel om emnet finder du her. Få også seneste nyt i sagen her.