Japan: Ny smartphone dropper pinkode til fordel for øjenscanner

At bruge fingeren til at logge ind med på ens mobil, enten ved at skrive en kode eller scanne fingeren, kan snart være en saga blot. Øjenscanner er lige om hjørnet.

Der har været talt en del om biometri og hvordan den vil ændre vores brug af smartphones, men vi mangler endnu at se det store afgørende spring. Man kan logge ind på ens mobil for eksempel ved at scanne den, men det er ikke rigtig noget, der for alvor har bidt sig fast som en afgørende funktion.

Men nu er en ny type mobil på vej i Japan. Det er Fujitsu, der står bag og den bliver lanceret af Japans største operatør, NTT Docomo.

Se liste: De bedste mobilabonnementer

 

Fujitsu NX F-04G med iris scanner

Mobilen hedder NX F-04G og med den kan man låse mobilen op, logge ind på apps og handle og betale online med øjnene. Telefonen bliver nemlig udstyret med en øjen- eller iris-scanner.

Så i stedet for at taste koder ind eller sætte en finger på scanneren, så scanner mobilen ganske enkelt ens øjne for at bekræfte, at man er rette vedkommende og kan få lov til at logge ind på en app på mobilen, for eksempel.

øjen iris scanner

Infrarødt kamera og LED-lys

Mobiltelefonen bruger et infrarødt kamera og LED-lys på fronten til at belyse øjnene og identificere de unikke mønstre, der er i ens øjne.

Fujitsu NX F-04G kører med Android 5.0, har skærm på 5,2 tommer, 3GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse. Andre funktioner er ikke oplyst pt.

 

Guide: Billig roaming i udlandet

 

Som nævnt kommer denne mobil kun i Japan, men for eksempel Samsung skulle have fokus på iris-scanning, men vi skal formentlig hen i 2016 inden vi ser de første produkter fra Samsung med iris-scanner.

Du kan se video med Fujitsu NX F-04G øverst i artiklen.