Japan og Holland gør som USA og indfører chipforbud mod Kina
Japan og Holland slutter sig til USA og indfører chipforbud mod Kina, det skriver Bloomberg. Det kan få stor betydning for kinesisk produktion af chips.
Det hollandske selskab ASML Holding HV vil blive forhindret i at sælge ultraviolette litografimaskiner, der anvendes til chipfremstilling, til kinesiske virksomheder og lignende restriktioner vil blive pålagt det japanske Nikon Corp.
Målet er at undergrave Kinas ambitioner om at opbygge sin egen indenlandske chipkapacitet, skriver mediet.
Se også: Priser på de mest kraftfulde telefoner
Målet er at begrænse Kinas evne til chipproduktion
Det vurderes, at der er tale om en markant udvidelse af amerikanernes forbud mod at amerikanske tech-virksomheder må handle med kinesiske virksomheder og det vil begrænse Kinas evne til at fremstille og udvikle sine egne halvledere. Halvledere bruges til AI og maskinlæring i i mange forskellige typer tech-produkter, også til militæret.
Japan og Hollands beslutning skulle komme i kølvandet på amerikanske klager over, at det påvirker deres konkurrenceevne, hvis det kun er amerikanske virksomheder, der har forbud mod at handle med Kina. Om USA har vredet armen om på Japan og Holland, er der ingen meldinger om.
Se også: Test af telefoner
Advarer mod at forbud kan give bagslag
Peter Wennink, administrerende direktør hos ASML, advarer dog om, at et forbud mod eksport af litografimaskiner, vil tvinge Kina til selv at udvikle sin egen teknologi på området for at blive selvforsynende. Han vurderer, at det vil tage tid, men at Kina i sidste ende vil nå i mål med det.
Det falder meget godt i tråd med tidligere ytringer omkring det amerikanske forbud. Flere mener, at det er som at tisse i bukserne – handelsforbud vil blot få Kina til at fremskynde udviklingen af de teknologier, de ikke kan købe sig til i udlandet og på sigt kan Kina kommer styrket ud af handelsforbuddene.
Se også: Nyheder om tekonologi