Kommentar: Danmark taber, hvis Telia og Telenor ikke må fusionere
Kort tid efter, at Telia og Telenor annoncerede, at de ønsker at fusionere, føg det omkring med advarsler fra politikere og Forbrugerrådet.
Bekymringen gik på, at det danske telemarked ville blive ramt af ringere konkurrence, højere priser og færre investeringer i netværk og tjenester, hvis vi pludselig har to store operatører med hver cirka 40 procent af det danske marked. TDC har i dag 41 procent af mobilmarkedet og Telia og Telenor har sammen 40 procent.
Der er dog stor fare for, at Danmark på sigt vil står ringere, hvis fusionen mellem Telia og Telenor ikke bliver til noget.
Men lad os lige tage det med priserne først. Vi skal huske på, at konkurrencen på det danske mobilmarked formentlig er den hårdeste i hele verden. Når jeg møder folk fra udlandet, så er de ved at falde bagover, når jeg fortæller om de danske mobilpriser.
For nylig talte jeg med en canadisk tech-journalist, og han fortalte, at et abonnement med fri tale, fri sms/mms og 2 GB data koster ham omkring 300 kroner om måneden. I Danmark kan du snildt få fri tale, fri sms/mms og 5 GB for 129 kroner. Personligt løber jeg rundt med et mobilabonnement med 10 timers tale, fri sm/mms og 11 GB for 119 kroner om måneden.
Det er blot ét eksempel. Hos udenlandske operatører taler man om Den Danske Syge. Det skal forstås på den måde, at konkurrencen er så hård, at det ganske enkelt er umuligt at skabe en lønsom forretning i Danmark som operatør.
Derfor tror jeg ganske enkelt ikke på, at konkurrencen i Danmark forsvinder – vi er blevet så forvænte med lave priser, at vi vil blive tossede, hvis priserne pludselig stiger. Vi skal også huske på, at vi stadig har 3 i Danmark og de ejer det nok mest prisaggressive selskab herhjemme, nemlig Oister. Skulle fusionen mellem Telia og Telenor betyde højere priser hos dem og TDC, så skal folk nok finde ud af at flytte over til Oister.
Vi danskere går gerne langt for at spare håndører. Vi så, hvordan den berygtede dankortafgift på 50 øre skabte ramaskrig herhjemme. Har tankstationen 25 kilometer væk 4 øre billigere benzin end tankstationen lige om hjørnet, jamen så kører vi da gerne de kilometer.
Så nej, jeg tror ikke på, at hverken Telia, Telenor eller TDC tør pille ved deres mobilpriser, for vi skal nok finde et billigt mobilabonnement et andet sted.
Handler om andet end priser
Men det handler også om andet end blot mobilpriser. I går så vi, at operatørernes investereringer i udvikling af mobile netværk og tjenester, har været stødt faldende siden 2008. Fra 9,6 milliarder i 2008 til 5,9 milliarder i 2013. Det er et fald på næsten 40 procent på seks år.
Så mens mobiltelefonerne teknisk og brugsmæssigt har oplevet en eksplosiv udvikling i samme periode, så har de netværk, de skal køre på, og de tjenester, deres avancerede teknik skal bruges til, fået tildelt støt faldende ressourcer. Det er måske derfor, at mange jeg kender, kun bruger deres dyrt indkøbte og hyper avancerede smartphone til at ringe, sms’e, mails og Facebooke med samt til at tage billeder og læse lidt nyheder.
Der er bred enighed om i både tech-branchen og finansverdenen, at jo mere der kan bruges på udvikling af netværk og mobilitet, desto mere vil det komme hele samfundet til gode med flere jobs og flere skatteindtægter.
Så er det bekymrende at se det markante investeringsfald, vi har oplevet i Danmark siden 2008. Politikerne, forbrugerrådet og EU må spørge sig selv, om det er værd at kæmpe for, at vi kan få 10-15 kroner billigere mobilabonnementer eller om vi skal kæmpe og arbejde for at skabe flere jobs og sikre, at Danmark og EU generelt ikke bliver blæst helt bagover af blandt andet Asien og USA, der har bedre forudsætninger for at lave de nødvendige investeringer i mobilt infrastruktur, der sikrer job og vækst.
Jeg tror på, at med en operatør mindre i Danmark, så vil der ske en mere sund konkurrence i Danmark, der ikke kun handler om at sænke priserne for at vinde nye kunder. Det lufter af fæl valgflæsk og mangel på mod, når Jeppe Kofod himler op om faren for stigende priser på grund af fusionen og det samme gælder for Forbrugerådet. De øjner lige en mulighed for at lege vagthund på forbrugernes vegne: I praksis svarer det til, at Forbrugerrådet tisser på forbrugernes bukserne en lun dag: Der er ikke behov det, men de gør det lige i tilfældet af, at det pludselig bliver koldt – men det gør det så ikke, og så har man i stedet for et par bukser, man ikke kan gå i.
Som en bekendt i telebranchen sagde: Hvis man vil spare penge, så drop den næste café latte til 50 kroner på cafeen. Det svarer faktisk til 14 dages mobilforbrug!
Steen Jørgensen er chefredaktør på mobil.nu og har skrevet om telebranchen gennem de sidste 10 år.