IT-kriminelle kunne manipulere med svar og beskeder i WhatsApp

Sikkerhedsfirma advarer nu mod sikkerhedsbrist i WhatsApp, hvor IT-kriminelle kunne manipulere med svar og beskeder og sprede fake news.

IT-kriminelle kunne manipulere med svar og beskeder i WhatsApp

Med 0ver 1,5 milliarder brugere og 65 milliarder daglige beskeder er der store muligheder for massiv svindel eller brug af fake news i WhatsApp, hvis IT-kriminelle kan finde sikkerhedshuller i besked-tjenesten. Netop sikkerhedbrist har der været, har sikkerhedseksperter ved Check Point fundet ud af.

 

Alvorlig sikkerhedsbrist i WhatsApp

Check Point har opdaget en sikkerhedsbrist i WhatsApp, der gør det muligt for svindlere at opfange og manipulere beskeder sendt i grupper eller i private samtaler. Ved at gøre det kan svindleren sætte sig selv i en magtfuld position, både i forhold til at styre potentielle beviser til deres fordel, samt skabe og sprede misinformation, advarer firmaet.

Sikkerhedsbristen gør, at svindlerne kan narre brugeren og manipulere dem til at udføre handlinger, de vil fortryde senere ved at manipulere svar, opfinde citater eller sende private beskeder hvor man giver sig ud for at være et gruppemedlem.

Jo større en WhatsApp gruppe er, og jo flere beskeder der sendes, gør det mindre sandsynligt at et medlem har tid til, eller vil være tilbøjelig til at dobbelttjekke hver besked for at verificere dens ægthed. Derfor kan gruppemedlemmerne let komme til at tage falsk information for gode varer. Det er i forvejen set med spammails, hvor afsender anvender et falsk navn, så det ligner at mailen er fra en kilde modtageren stoler på.

Se også: Priser på de bedste smartphones

 

WhatsApp bruges til at sprede fake news

Fordi applikationen gør det let og hurtigt at kommunikere, har WhatsApp allerede været i centrum for en række forskellige svindelnumre. Fra falske supermarkeder og giveaways for flyselskaber til manipulation ved valg.

Faktisk har evnen til at sprede information på et så vidtrækkende niveau allerede været skyld i at menneskeliv var på spil, skriver Check Point. I Brasilien spredte der sig et rygte via WhatsApp om farer ved at modtage en vaccine mod gul feber – det eneste som faktisk kunne have stoppet en epidemi af den dødelige virus, der hærgede i 2016 og inficerede 1.500 mennesker og dræbte næsten 500. Så sent som i sidste måned blev ondskabsfulde rygter spredt via WhatsApp, hvilket førte til en strøm af drab af uskyldige ofre i Indien.

WhatsApp får også en stadig mere central rolle i forbindelse med valg især i udviklingslande. Tidligere i år, igen i Indien, blev WhatsApp brugt til at sende falske beskeder.
Se også: Nyheder om IT-kriminalitet