Undersøgelse: Kvinder får ikke nok og efterlyser mere mobillir fra mændene

Mobilen kan bruges til mange ting, for eksempel at se hajer der spiser andre hajer - eller til at sende kærlige beskeder med. Men det er mændene åbenbart ikke for gode til, for kvinder efterlyser mere mobillir i følge ny undersøgelse.

Undersøgelse: Kvinder får ikke nok og efterlyser mere mobillir fra mændene

Personligt bruger jeg min mobil til at tjekke fodboldresultater for at holde styr på, om mine betting-indsatser giver pote.

Jeg bruger også mobilen til at se videoer med frådende hajer og hidsige krokodiller, der kaster sig over andre store dyr. Er mobilen ekstra hårdfør eller er kæresten bare ekstra doven og ikke gider rejse sig fra sofaen og er børnene gået i seng, så de heller ikke kan hjælpe, så prøver jeg også at åbne min 70 cl øl med mobilen.

Det er nogle af de ting, jeg bruger min mobil til og nu skal jeg jo ikke generalisere, men mit bud er, at det samme gør mange mænd.

Lidt chokerende er det åbenbart ikke den slags ting, der imponerer damerne! En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser nemlig, at damerne efterlyser flere kærlige mobilbeskeder.

Se også: Gode mobiltelefoner at flirte med

 

Frihed i mobilflirt

Men først lidt om mobilflirt generelt. Undersøgelsen viser, at 54 % af alle danskere mellem 18 og 34 år flirter via mobiltelefonen, men der er forskellige årsager til, hvorfor mænd og kvinder mobilflirter.

”Ifølge undersøgelsen er den vigtigste gevinst ved mobilen som flirte-redskab, at vi kan sende vores kærlige beskeder eller billeder, lige når lysten melder sig, uanset hvor vi er. Det er en faktor, som især kvinderne er glade for. Frihed og spontanitet er nøgleordene i mobildating”, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør i Telia.

Mænd: Lettere at flirte med flere over mobilen

26 procent af mændene i undersøgelsen fremhæver, at det er mindre forpligtigende at flirte over mobilen, og at det er dejlig hurtigt at sende en sød besked frem for at skulle ringe eller mødes.

14 procent af mændene fremhæver desuden den fordel, at det er nemmere at holde flirten i gang med flere personer på én gang over mobilen end i virkeligheden. Det nævner kun 7 procent af kvinderne.

Se også: Flirter du med mobilvideoer? Så skal du have mobilabonnement med meget data

 

Kvinder: Vi vil flirte mere over mobilen

Men mobilflirter vi så nok? Det synes halvdelen af de danskere, der er i et forhold (mon det er mændene?), mens hver tredje kvinde synes, at hun får for lidt – altså søde beskeder.

Undersøgelsen viser også, at kvinder foretrækker at mobilflirte med sms eller Snapchat, mens mændene foretrækker at flirte via Facebook og diverse dating apps.

Spørgsmålet er så, om en sms med resultatet mellem Queens Park Rangers og Fulham eller et screenshot af en haj, der spiser en anden haj, er noget, kvinder tænder på i en mobilflirt. Det melder undersøgelsen nemlig intet om, så det vil jeg afprøve her i weekenden – i oplysningens tjeneste, naturligvis!

Sådan mobilflirter danskerne

Som bonusinfo viser undersøgelsen fra Yougov og Telia også, at midtjyder foretrækker at mobilflirte via sms, sønderjyder via Facebook, nordjyder via Snapchat, Kjøwenhavnere via Tinder og øvrige sjællændere via andre dating-apps.

Undersøgelsen siger intet om, hvordan fynboer mobilflirter – måske de bare ikke bruge mobilen til at flirte, men benytter sig af gode gammeldags flirtemetoder…

Se også: Nyheder om mobilflirt

Sagen er ikke slut

Næste fortælling om sagen finder du her. Nicolas Fredriksen fulgte op på historien. 8/2/2016 kørte vi fortællingen om Teleselskabet med den bedste kundeservice? Se rangering af Top 10 bedste! – Du finder artiklen her. Læs også seneste nyt om temaet her..