Lader du mobilen op i bilen? Lad være med det
Det kan faktisk gøre mere skade end gavn at lade mobilen op i bilen, og det er der flere grunde til. Så selvom det kan være en skidt situation at sidde i lange bilkøer med en telefon med batteriindikator, der bare bliver mindre og mindre, er det bedst at vente med opladningen, til du kommer hjem. Eller vænne dig til at have en powerbank med dig. Det er der tre gode grunde til.
Se også: Priser på powerbanks
Belaster mobilens batteri når man lader op i bilen
For det første er der den helt simple ting, at det belaster og dræner din bils batteri, hvilket kan blive et problem, hvis der er tale om en gammel bil. Det kommer også an på, hvilken mobil du har.
For det andet er det sådan, at USB-stikket i bilen formentlig giver mindre strøm end din mobil rent faktisk behøver. Det betyder, at du ved at sætte mobilen til at lade op i bilen, kobler en enhed til, der sluger meget mere strøm end stikket egentlig kan give. Det kan føre til, at telefonen går i stå under opladningen, eller nærmest ikke lader op. Samtidig er det heller ikke godt for din oplader.
Endelig er der den tredje grund, at det faktisk heller ikke er godt for din mobils batteri at blive ladet op på denne måde. Du risikerer ganske enkelt at svække batteriet, så det mister kapacitet og får kortere levetid.
Se også: Guide til mobiltelefoner
Lad ikke mobilen op i bilen
Konklusionen er med andre ord rimelig klar. Vent med at lade op, til du kommer hjem. Det giver batteriet i mobilen en længere levetid, belaster hverken oplader eller bilbatteri, og er ganske enkelt bare den sikre løsning.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner