Læserspørgsmål: Hvilken mobil har godt kamera og lav sar-værdi?

En læser spørger til en mobil med fantastisk kamera og meget lav sar-værdi og helst til under 3.000 kroner. Se vores svar og rådgivning her.

Læserspørgsmål: Hvilken mobil har godt kamera og lav sar-værdi?

Vi får jævnligt spørgsmål fra læsere om alt muligt inden for tech-verdenen, naturligt med fokus på mobiltelefoner og vi vil frem over bringe spørgsmålene her sammen med vores svar, som vi vil levere efter bedste evne. I kan trygt skrive til os på info@mobilaps.dk og spørge løs om lige det i vil, bare det handler om mobiltelefoner, styresystemer, apps, tilbehør, tablets, mobilabonnementer og mobilnetværk i et eller andet omfang.

Vi kan ikke love, at alle spørgsmålene blive bragt her på mobil.nu med vores svar, men vi vil gøre vores bedste. Alle spørgsmålene vil blive offentliggjort anonymt her på mobil.nu – og husk nu, der findes ingen dumme spørgsmål, så spørg endelig løs.

Herunder bringer vi første spørgsmål i vores nye Q&A.

Se også: Guide til de bedste smartphones

Mobil med godt kamera og meget lav sar-værdi

Spørgsmål:

Hej, Jeg er træt af at læse og kigge rundt. Jeg vil gerne have mobil med super kamera og meget lav sar-værdi. Jeg ved godt, I har en søgemaskine. Men fx kommer Nokia 7 frem og jeg synes ikke, billederne ser gode ud i jeres test. Hvad skal jeg vælge. Samsung eller Nokia. Oder was? Prisen må gerne være under 5-6000 kroner, helst under 3.000 kroner.

 

Svar: 

Så skal du vælge Samsung Galaxy S9+. Den har fantastisk godt kamera og sar værdi på 0,27 w/kg. Cirka 4 gange lavere end iPhone. Galaxy S9+ har en pris fra cirka 5.700 kroner.Ellers har både Galaxy S8 og S7 rigtig gode kameraer og lave sar-værdier – de koster henholdsvis cirka 3.900 kroner og 2.700 kroner. Samsung er bedst til at kombinere godt kamera med lave sar-værdier.

Nokia 7 Plus har lav sar-værdi på 0,22 W/kg og et udmærket kamera, men ikke på niveau med Samsung-telefonernes, i hvert fald ikke S9+ og S8. Den koster 3.000 kroner.

Et frækt valg kunne være LG G6, der har sar-værdi på 0,23 W/kg og rigtig godt dual kamera. Den koster pt. fra 2.500 kroner og er rigtig godt alternativ. 

– Steen Jørgensen, mobilekspert, mobil.nu

Se også: Priser på mobiltelefoner

Brug vores værktøj til at finde en mobil til dit behov

På mobil.nu har vi et online-værktøj til at sammenligne mobiltelefoner med inden for de ti kategorier, vi tester telefoner ud fra og du kan også kombinere med priser. Husk, at du altid kan skrive til os på info@mobilaps.dk, hvis du har brug for hjælp om alt, der vedrører mobiltelefoner på den ene eller anden måde.

Se også: Guides til mobiltelefoner

Sidste tilføjelse til historien

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 1/6/2018 gik vi videre med historien; Bedste kameramobil: Hvilken topmobil tager de bedste selfies? – Den videre historie om temaet finder du her. De sidste nyheder om temaet finder du her.