mark zuckerberg

Løj Mark Zuckerberg over for det amerikanske senat?

Det er ulovligt at lyve under høringer i det amerikanske senat, men meget tyder på, at det alligevel var præcis hvad Mark Zuckerberg, stifter og direktør i Facebook, gjorde under høringen i det amerikanske senat, hvor han skulle forklare, hvordan det kunne være, at over 80 millioner Facebook-brugere fik solgt deres personlige data til Cambridge Analytics og hvordan Facebook i det hele taget forholder sig til internetbrugernes sikkerhed.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Zuckerberg “ved ikke” hvad skyggeprofiler er

Mark Zuckerberg blev spurgt til, om Facebook samler data ind på folk, der ikke har en Facebook-profil og har detaljerede profiler på dem, hvilket Zuckerberg bekræftede. Han forklarede, at Facebook samler data ind på folk, der ikke har en Facebook-profil, af sikkerhedsmæssige årsager.

Zuckerberg blev efterfølgende spurgt til, om det var det, man kaldte for “skyggeprofiler” (shadow profiles), men Zuckerberg forklarede, at det havde han intet kendskab.

Se også: Priser på de bedste mobilabonnementer

Kendskab til skyggeprofiler tilbage i 2013

Flere medier har påpeget, at Zuckerberg naturligvis må have kendskab til begrebet skyggeprofiler. I 2013 blev Facebook tvunget til at fixe en fejl, efter at udviklere havde opdaget, hvordan Facebook-profiler inkluderede data, som de aldrig selv havde uploadet. Det var en større sag i medierne, hvor denne typer profiler blev omtalt som skyggeprofiler.

Så selvfølgelig har Zuckerberg haft kendskab til dette begreb og det betegnes fra flere sider som direkte latterligt at tro, at han ikke skulle have kendskab til begrebet. Det er muligvis en lille ting at lyve om, men det er i hvert fald dumt, da det sår tvivl om Zuckerbergs og dermed Facebooks troværdighed.

Det kan give op til 5 års fængsel at lyve i det amerikanske senat.

Se også: Nyheder om Facebook dataskandale