Undersøgelse: Massivt snyderi med Bitcoin-handel

Der omsættes for 6 milliarder dollars i bitcoin-valuta hver dag, men kun 273 millioner dollars af den omsætning og handel er lovlig - risikoen for at blive snydt er stor.

Undersøgelse: Massivt snyderi med Bitcoin-handel

Bitcoins værdi er ikke helt så høj, som den har været. Dog er valutaen stadig lukrativ og mange vil have fat i den. Skal man tro en ny undersøgelse foretaget af Bitwise, er markedet derfor ikke så overraskende fyldt med snydetampe, der udnytter situationen med en lang række fuskerier.

 

Fusk i størstedelen af alle bitcoin-handler

Faktisk viser undersøgelsen, at der er fusk i over halvdelen af bitcoinhandlen. Undersøgelsens resultater er baseret på en analyse af de 81 største krypto-valutaer. Her fandt forskerne, at der omsættes for 6 milliarder dollars i bitcoin-valuta hver dag, men at blot 273 millioner dollars af den omsætning og handel er lovlig.

Derfor er bitcoinmarkedet ifølge Matthew Hougan fra Bitwise ved første øjekast en stor rodebutik. Det, man ser, når man betragter markedet, er mest manipulation, siger Hougan, men slår samtidig fast, at der under alt snyderiet er potentiale for et effektivt marked.

Se også: Bitcoin minedrift er hackernes foretrukne våben

 

Enorm risiko for at blive snydt ved handel med bitcoin

Markedet for krypto-valuta har længe haft et dårligt rygte og man har haft en fornemmelse af, at det stod skidt til med lovligheden. Bitwise er ifølge Hougan blot det første analyseselskab, der har set nærmere på, hvor mange af transaktionerne der rent faktisk er legale.

Sidder du nu og spørger dig selv, hvad dette betyder for den enkelte investor, så er svaret, at det er nødvendigt med grundig research, hvis man vil investere i bitcoin-handel. Risikoen for at blive snydt er temmelig stor, for ikke at sige enorm.

Se også: Nyheder om bitcoin