Med Facebooks Watch Party kan I se videoer sammen
Facebook Live har flere funktioner, og en af dem er, at man kan se en video samme og kommunikere med hinanden om den, hvad enten det er kommentarer til videoen, at poste reaktioner eller hvad det ellers måtte være. Nu ser det ud til, at Facebook lægger en lignende funktion ind til andre videoer – og den hedder Watch Party.
Facebook Watch Party
Vicedirektøren for produkter hos Facebook, Fidji Simo har i en post skrevet om funktionen:
”I et Watch Party kan medlemmerne i en Gruppe se videoer sammen samme sted og på samme tidspunkt – videoerne er valgt af Gruppens administratorer eller moderatorer, og kan være en hvilken som helst offentlig video på Facebook (live eller optaget). Når alle kigger med, kommenterer og reagerer på det samme samtidigt, skaber det en oplevelse af at dele det at se videoen, hvilket hjælper med at opbygge den form for sammenhold og engagement, som vi har set med Live.”
Se også: Priser på mobilabonnementer
Til privat brug og arbejde
Brugerne kommer altså til at kunne se videoer sammen, kommentere og så videre på samme tid, ligesom de gør med Live. Det lyder jo sjovt, og det kan være brugbart i forbindelse med jobbet, skolen eller helt enkelt som underholdning. Man kan se arbejds- eller skolerelaterede videoer sammen, selvom man ikke befinder sig på samme sted, og samtidig komme med kommentarer og samarbejde om en opgave.
Det lader dog til, at funktionen stadig er i gang med at blive testet, så den er altså ikke helt klar til at rulle ud endnu. Vi regner dog med, at den finder vej ud til brugerne.
Se også: Nyheder om Facebook