Messenger og Instagram har begrænset funktionalitet i Europa
Som europæisk burger af Facebooks platforme for beskeder og sociale medier som Messenger og Instagram, har man måske opdaget, at der kommer en lille meddelelse om, at appene har begrænset funktionalitet for tiden. Det kan være rart at vide, at man ikke er alene om det. Faktum er, at det lader til at gælde alle brugere i Europa.
Begrænset funktionalitet for europæiske brugere af Facebook og Instagram
Det er ikke et teknisk problem. Det har simpelthen at gøre med nye EU-love om privatliv, der skal håndhæves. For at sikre, at Facebook følger de regler, har selskabet begrænset visse dele af både Messenger og Instagram, mens en udredning udføres.
Appene fungerer dog stort set som normalt. Man kan altså stadig bruge dem begge til at sende beskeder, men der er visse funktioner, der ikke kan bruges lige nu. Det gælder for eksempel at oprette afstemninger, give kælenavne til kontaktlisten og den slags.
Se også: Hvor er de bedste telefoner billigst?
Facebook arbejder på at få funktionerne tilbage
I en udtalelse til BBC siger Facebook: ”Vi er stadig ved at finde frem til den bedste måde at få disse funktioner tilbage på. Det tager tid at genopbygge produkter på en måde, hvor de fungerer problemfrit for folk og også følger de nye regler.”
Det er altså uvist hvor længe, begrænsningerne kommer til at vare, men lige nu er det bare om at finde sig i det.
Se også: Nyheder om Facebook og EU