Meta investerer 135 milliarder kroner i metaverset i 2023
Meta Platforms holder ved sin strategi også i 2023 og investerer i sin metaverseafdeling Reality Labs med et beløb, der svarer til 20 procent af selskabets totale udgifter.
Det sker til trods for den massive skepsis, der er mod Metas CEO Mark Zuckerbergs beslutning om at fokusere på metaverset.
CTO for Reality Labs, Andrew Bosworth skrev for leden i et blogindlæg, at selskabet har planer om at bruge nogenlunde lige mange penge på metaverseafdelingen til næste år, som det har gjort i år. Det til trods for et driftstab på 9,4 milliarder dollars under de første ni måneder af 2022.
Se også: Mobilabonnement med meget data
Mange penge at bruge på noget der først tager fart om flere år
I et forskningsnotat skriver Radio Free Mobiles Dr. Richard Windsor, at han for nylig estimerede, at Metas udgifter for 2023 vil lande omkring 97,3 milliarder dollars, hvilket giver en investering i metaverse på omkring 19,2 milliarder dollars. Det svarer til 135 milliarder danske kroner.
“Det er et stort beløb at bruge på en teknologi, der måske tager fart i slutningen af årtiet, hvilket får mig til at tro, at dette også er en forsikringspolice,” skrev Windsor og tilføjede, at tiltaget formelig vil “ramme indtjeningen hårdt i 2023.”
Reality Labs har rapporteret om tab på 3,7 milliarder dollars i 3. kvartal, hvilket er 1,1 milliard dollars mere end året før, og det i et kvartal, hvor Meta investerede 18 procent i metaverseafdelingen.
” Økonomiske udfordringer i hele verden kombineret med pres på Metas kerneforretning har skabt en perfekt storm af skepsis over for de investeringer, vi foretager,” skriver Bosworth.
Se også: Hvad er metaverset?
Investorer har mistet tilliden til Zuckerbergs visioner
Omkring 80 procent af selskabets investeringer kommer til at gå til Metas ”familiy apps”, der blandt andet dækker over Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger. De apps landede omkring 32 milliarder dollars i overskud under samme periode.
Zuckerberg annoncerede i 2021, at Facebook havde skiftet navn til Meta Platforms, men et stort antal aktionærer har i år meldt ud, at de har mistet tilliden til beslutningen om at lægge mest fokus og ressourcer på produkter og tjenester, der har med metaverse at gøre.
Zuckerberg annoncerede i november, at selskabet skærer ned på den globale arbejdsstyrke med omkring 13 procent. Det svarer til mere end 11.000 jobs.
Se også: Nyheder om metaverset