Meta sænker den anbefalede alder for Quest-headsets fra 13 til 10 år
Facebook-ejeren sænker alderen for Quest 2 og 3-konti fra 13 til 10 år ved at introducere forældrekontrollede konti. Børnene skal altså have sine forældres godkendelse til at oprette en konto, downloade apps og blokere adgang til allerede tilstedeværende software.
Forældrene kan også indstille tidsbegrænsning.
Se også: De bedste VR-headset
Forældrekontrol over Quest
Ifølge Meta implementeres der strenge integritetskontroller. Meta tilbyder desuden ”alderssvarende” hjælp i app-butikken, så forældrene for eksempel får forslag, hvis de angiver barnets alder.
Der kommer ikke reklamer rettet mod børn, og forældrene kan vælge, om data skal bruges til at forbedre oplevelsen eller ej. Disse yngre brugeres Meta Horizon-profiler er private som standard, og det kræver godkendelse at kunne få følgere og aktive statusopdateringer.
Horizon Worlds kræver stadig, at brugeren er 13 eller derover.
Se også: Abonnementer til børn
Det er for børnenes skyld
Meta fremstiller deres tiltag som et pædagogisk træk. Det kan give børn virtuelle lektioner og en udvalg af pædagogiske spil, fortæller Meta.
De fleste pædagogiske titler i butikker er rettet mod børn i alderen ti år og ældre, så der bør være nok at vælge imellem.
Om det her kommer til at ske uden ballade, er en helt anden sag. Metas betingelser stemmer i teorien overens med COPPA (Children’s Online Privacy Protection Act), der forhindrer indsamling af data fra børn under 13 år uden forældrenes samtykke.
New York Times’ kilde hævder, at Meta allerede diskuterer sine planer med myndighederne.
Se også: Hvordan påvirker teknologien mennesket?
Skaber debat om børnenes sikkerhed og sundhed
Der er dog stadig grund til bekymring for sikkerheden. VR-apps, især de sociale af slagsen, er til tider jagtmark for skumle personer eller en platform for mobning og chikane. Meta kan ikke nødvendigvis skærme børnene mod dette, når det sker i tredjepartsapps.
Der er desuden et stort spørgsmålstegn ved selve brugen af VR-headsets for børn – er det skadeligt eller ej? Som specialist i synet ved Duke University, Dr. Nathan Cheung forklarer overfor ZDNet, kan disse headsets belaste øjne og nakken i en sådan grad, at det kan være særlig problematisk for børn med mindre kroppe og øjne, der stadig udvikler sig.
Der er også mangel på reel forskning i, hvordan VR kan påvirke dybdeseende og fokusering. Teknologien er ikke udpræget farlig for børn, men den er heller ikke garanteret sikker.
Se også: Nyheder om VR briller