Microsoft Teams får kæmpe opgradering
Microsoft har netop lanceret en early access til den store opdatering af sin konkurrent til Slack. Microsoft Teams 2 er blevet ”genopfundet” baseret på feedback fra brugerne, hvor to af prioriteterne er hastighed og enkelhed.
Den helt nye oplevelse er ude som et preview til Windows, men Microsoft meddeler, at en Mac-version er på vej.
Se også: Internet til hjemmekontoret
Teams er bygget helt om med nyt fundament
Microsoft annoncerede gennemarbejdningen af Teams i et blogindlæg. Siden debutten i 2017 har målet for Teams været at samle alle brugerens kommunikations- og arbejdsværktøjer ét sted og nu kommer en helt ny oplevelse opbygget fra grunden.
“Vi har lyttet til jeres feedback, hvilket har resulteret i en ny udformning af Teams fra bunden. Den nye app er bygget på et fundament af hastighed, ydeevne, fleksibilitet og intelligens – den leverer op til to gange hurtigere ydeevne og bruger samtidig 50 procent mindre hukommelse, så du kan spare tid og samarbejde mere effektivt. Vi har også strømlinet brugeroplevelsen, så den er nemmere at bruge og nemmere at finde alting ét sted. Disse forbedringer danner også grundlaget for nye AI-drevne oplevelser, såsom Copilot for Microsoft Teams, der blev annonceret tidligere på måneden.”
Ifølge Microsoft har hovedmålet for Teams 2 været at gøre det dobbelt så hurtig ved kun at bruge halvt så meget af computerens ydeevne.
For at opnå det, var de nødt til at foretage en grundig investering i at revidere platformen for at optimere data-, netværks-, chat- og videoarkitekturen med henblik på hastighed og ydeevne.
Se også: Fordele og ulemper ved hjemmekontoret
Dobbelt så hurtig opstart og enklere at bruge
Selskabet siger selv, at arbejdet ikke er færdigt, men de er nået langt med den nye Teams-app. Den tid, det tager at åbne appen og komme ind i et møde, allerede er blevet dobbelt så hurtigt i den offentlige preview.
For at opnå mål at gøre Teams enklere fortæller Microsoft, at alt fra at skrive en besked, notifikationer, søgninger, organisation med mere er blevet mere strømlinet.
Se også: Den mest sikre arbejdstelefon
Mere fleksibel og smartere
For at gøre Teams mere fleksibel fortæller Microsoft, at de har opgraderet deres autentifikationsmodel, synkronisering og notifikationssystemer for at give “en problemfri og ensartet oplevelse.”
Det gør det enklere at arbejde på tværs af flere brugere og konti. I stedet for at logge ind og ud af forskellige konti kan du nu forblive logget ind på tværs af dem alle og modtage meddelelser, uanset hvilken af dem du bruger i øjeblikket.
Microsoft har tidligere meddelt, at funktionen Copilot kommer til Office-appene og Teams, og de fortæller nu, at Teams 2 bliver “grundlaget for næste generation af AI-oplevelser, herunder dem, vi tidligere har annonceret.”
Den nyeste AI skal hjælpe med at gøre arbejdsgangen hurtigere, med at svare på spørgsmål i diskussioner og meget mere.
Se også: Mobilabonnement til erhverv
Teams 2 tilgængelighed
Microsoft er begyndt at rulle Teams 2-preview ud til Windows. Det er meningen, at der skal komme et Teams-preview til Mac senere på året og den offentlige lancering af Teams 2 skal også finde sted senere på året.
Se også: Nyheder om nye teknologier