Microsoft Teams kan bruges som push-to-talk walkie talkie på telefonen

Microsoft ruller snart en ny push-to-talk walkie talkie-funktion ud i Teams - en billigere og mere sikker løsning for virksomheder.

Microsoft Teams kan bruges som push-to-talk walkie talkie på telefonen

Det bliver snart en hel del enklere at holde kontakten med kollegaerne, når man suser rundt på arbejdet. Microsoft ruller snart en ny push-to-talk walkie talkie-funktion ud i Teams.

Walkie talkie-funktion i Teams til september

Ifølge et nyt indlæg i Microsoft 365 Roadmap kommer den nye funktion globalt fra september. Den blev første gang præsenteret på Microsoft Teams User Feedback Forum tilbage i november sidste år.

Når funktionen ruller ud, kommer Teams-brugere til at kunne forvandle deres smartphone eller tablet til en walkie-talkie, der fungerer via både mobilnet og trådløst net.

Se også: Billig erhvervstelefoni

Billigere og mere sikker løsning

VP for Modern Workplace Verticals hos Microsoft, Emma Williams, forklarer i et blogindlæg, hvordan walkie-talkie-funktionen kan reducere antallet af enheder, en medarbejder har med sig rundt, samtidig med at løsningen er mere sikker end en analog enhed.

Emma Williams forklarer videre, at da funktionen fungerer via WiFi eller mobildata, kan man bruges den over alt.

Walkie-talkie-funktionen fungerer som sagt med alle smartphones eller tablets, men bedst fungerer den med mere hårdføre telefoner, da de ofte har programmerbare knapper.

Se også: Priser på gadgets

Fungerer med tilbehør

Et blog indlæg fra Samsung forklarer for eksempel, hvordan Teams walkie talkie-funktion kan kobles til den programmerbare knap i Galaxy Xcover Pro eller den nye Galaxy XCover 5, så man ikke behøver at låse mobilen op for at få adgang til push-to-talk (PTT) funktionen.

Walkie talkien kan desuden kobles til et headset, med eller uden kabel, og Microsoft skriver i et supportdokument, at Jabra BlueParrot og Klein Valor Speaker er blevet valideret til at fungere med Teams Walkie Talkie.

For at komme i gang med funktionen, når den ruller ud i september, skal man først åbne appen på smartphonen og finde Walkie Talkie-ikonet i navigationsbaren. Finder man det ikke det, kan man trykke på Flere muligheder for at få adgang til funktionen.

Se også: Nyheder om Teams