MITs Mini Cheetah robotter på slap line – men stadig lidt skummelt
MIT (Massachusetts Institute of Technology) vil gerne vise, at deres Mini Cheetah-robotter kan andet end det, vi forventer af dem. Derfor har skolens Biomimetics-afdeling lagt en video ud, der viser ni af deres robotter i lidt anderledes omgivelser.
MIT’s Mini Cheetah-robotter viser legesyg side
Nærmere bestemt leger de rundt i efterårsbladene og viser helt enkelt en mere legesyg side af de små robotter i kæledyrsstørrelse. For eksempel ser vi dem kaste sig ud i baglæns saltomortaler ud af bunkerne af efterårsblade, sparke fodbold og slås for sjov, alt sammen styret via fjernkontrol.
Et par af robotterne viser tilmed, hvordan de socialiserer med lidt lækker robotdans. Der kan vi få et hint om, hvordan dansegulvene vil se ud, hvis robotterne nogensinde tager over.
Udover at det er sjovt, viser det også, hvordan Mini Cheetah-projektet skal fortsætte fremover. Der er ingen tvivl om, at robotterne fungerer, og derfor er MIT nu i gang med at konstruere en hel flok af dem, der skal kunne lånes ud til forskningsprojekter.
Se også: Priser på gadgets
Stadig lidt skummelt – men viser robotters potentiale
Videoer som den her viser de fremskridt, der er gjort inden for blandt andet robotters evner til at bevæge sig. Det betyder også, at robotter bliver bedre til at udføre forskellige opgaver, både farlige opgaver samt inden for sundhedssektoren, der måske kan være med til i sidste ende at redde menneskeliv.
Med det i tankerne kan vi nok klare, at det kan se lidt småcreepy ud, når de leger omkring.
Se også: Nyheder om robotter