Mobil er til Ericsson Business Innovation Forum 2014

Mobil er som eneste danske medie inviteret med til Ericsson Business Innovation Forum 2014 i Stockholm, der starter i dag og slutter på fredag.

Mobil er til Ericsson Business Innovation Forum 2014

Ericsson Business Innovation Forum 2014: Mobil er som eneste danske medie inviteret til Ericsson Business Innovation Forum 2014 i Stockholm. Her vil være et spændende sammenrend af tech-selskaber og tech-journalister, der alle skal være med til at diskutere, hvordan fremtidens infomations- og kommunikationsteknologi vil forandre verden som vi kender den – ja faktisk er verden allerede i gang med at blive forandret på grund af nye teknologier, der popper op hele tiden.

Mobilen er naturligvis i centrum i alt dette.

De næste par dage vil jeg komme til at skrive om, hvordan fremtidens infomations- og kommunikationsteknologi kommer til at skabe store brud og skred i traditionelle business-landskaber, hvordan nye firmaer vil poppe op og presse nuværende selskaber, hvordan biler bliver smarte i fremtiden i en grad, så mennesket måske snart ikke får lov til at køre bil mere!

Ericcson business innovation forum 2014

Jeg kommer også til at tale med den noget kontroversielle Tommy Palm, Spilguru hos King, der har skabt en spilsucces uden lige for at høre, hvordan spilindustrien har formået at udnytte den digitale udvikling til at gøre spil på mobilen til mainstream.

Så hold øje med mobil.nu, når vi som det eneste danske medie kan bringe eksklusive historier fra Ericsson Business Innovation Forum 2014, hvor fremtidens  infomations- og kommunikationsteknologi bliver slået an.

Se guide til bedste priser på erhvervstelefoni.