Mobile betalinger er lige blevet smartere med Samsung Pay
Samarbejde med førende betalingsterminal skal gøre kontaktløse mobile betalinger nemmere end nogensinde. Det er Samsung, der står bag med deres planer om at gøre det mere effektivt og pålideligt at betale for varer med dine smartphone.
Sydkoreanerne er gået ind i et samarbejde med flere af de førende producenter af Point of Sale (PoS) terminaler. Dette så brugere, der vil betale med Samsung Pay, hurtigt og smidigt kan gennemføre deres transaktioner.
Se også: Den billigste Galaxy S7 Edge
Skal reducere betalingstiden
Samarbejdet er med blandt andre Verifone og Ingenico Group, og det er forventningen, at det vil reducere den tid, det tager at gennemføre en mobil betaling. Det hele skal blive mere effektivt for kunderne, og det skal være slut med at stå og blokere køen, mens PoS-terminalen får hakket sig gennem transaktionen.
Ifølge Samsung vil samarbejdet ”forsikre maksimal kompatibilitet og universel understøttelse” af Samsung Pay, hvilket efter planen skal være med til at etablere det som den største mobile betalingsservice.
”Kunderne elsker Samsung Pay, fordi det er hurtigt, sikkert og så udbredt hos forhandlere overalt.” sagde Sang Ahn, salgsdirektør hos Samsung Pay.
”Vi er glade for at arbejde med vore PoS-partnere på at sætte gang i brugen af mobile betalinger og bringe innovation ind på markedet.”
Se også: Det billigste mobilabonnement
Samsung Pay i USA og Kina – England kommer i år
Samsung Pay lader til at gå Apple Pay i bedende, når det kommer til England senere på året ved at tilbyde brugerne en sikker måde at udføre kontaktløse betalinger på, når man bruger mobilen.
Ifølge Samsung når Apple Pay kun ti procent af de handlende i USA. Deres egen service fungerer på 90 procent af de 250 største detailhandlere og langt de fleste forhandlere, deriblandt også små lokale handlende. Det har medført over 5 millioner registrerede brugere, der har handlet for 500 millioner dollar siden lanceringen af servicen i Sydkorea og USA sidste år.
Samsung Pay er understøttet af Samsungs nye telefoner Galaxy S7 og S7 Edge, samt de lidt ældre Galaxy S6, S6 Edge og Gear S2 smartwatch.
Se også: Nyheder om Samsung Pay