Mobilepay klar med Mobilepay Box: Fælleskasse man sætter penge ind på
MobilePay er en af de største danske app-successer og har sikret Danske Bank ikke har mistet al sin goodwill blandt brugerne trods flere store skandaler de seneste år. Nu har de tilføjet en ny funktion, som de kalder for MobilePay Box.
Lettere at samle penge ind med MobilePay Box
MobilePay Box er en slags fælleskasse, hvor flere forskellige brugere kan sætte penge ind på. Tanken er, at funktionen skal bruges ved for eksempel indsamling til gaver ved fødselsdage. Når man opretter en indsamling med MobilePay Box, for den sit eget unikke ID-nummer, hvor pengene så skal sendes til.
“MobilePay Box er skræddersyet til et moderne samfund, hvor vi mennesker indgår i mange forskellige fællesskaber, men gerne vil bruge mindst mulig tid på bøvl og administration. Vi tror, løsningen rammer plet i alle Danmarks klassekasser, gavekasser, bødekasser og andre private fælleskasser,” siger Mark Wraa-Hansen, CEO i MobilePay, i en pressemeddelelse.
Se også: Find billige mobilabonnementer
Sådan fungerer Mobilepay Box
Mobilepay Box er gratis at bruge lige nu, men ved årsskiftet pålægges der et gebyr, hvis det indsamlede beløb overskrider 1.000 kroner. Herefter kommer der så et nyt gebyr, hver gang der igen samles yderligere 1.000 kroner sammen. Man kan maksimalt samle 15.000 kroner sammen på denne måde i en boks. Selve oprettelsen af en MobilePay Box er altså gratis.
Det er muligt at have tre af denne slags betalingsbokse og det er kun én bruger, der kan administrere den.MobilePay Box må kun bruges til private formål.
Se også: Nyheder om mobilbetaling