Mulig topchef for amerikansk handelskammer med Huawei-åbning
Huawei må se deres smartphone-markedsandele forsvinde som sand mellem fingrene. Årsagen til det er de amerikanske sanktioner, der gør, at de hverken må bruge Google Play Store og Googles tjenester eller kan få adgang til teknik baseret på amerikanske patenter. Derfor er chip-produktionen til Huaweis telefoner stort set gået i stå.
Mulig topchef for det amerikanske handelskammer med åbning til Huawei
Men er der et lille håb forude i horisonten for Huawei? Måske. I hvert fald siger guvenøren for Rhode Island, Gina Raimondo, i et vidnesbyrd over for det amerikanske handelskammer, at USA ikke nødvendigvis vil holde Huawei på den frygtede Entity List.
Hun siger, at hun vil benytte ethvert værktøj til at beskytte amerikanske borgere og netværk fra kinesisk indblanding og nogen former for bagdøre. Da hun bliver spurgt direkte til Huaweis status på Entity List, siger hun, at du vil kigge på den igen, konsultere sig med det amerikanske handelskammer, industrien, USA’s allierede og så tage en beslutning baseret på, hvad der er bedste for USAs nationale sikkerhed og økonomi.
Gina Raimondo er præsident Joe Bidens kandidat som ny topchef for det amerikanske handelskammer, så hendes ord har en vis vægt.
Mange er dog enige i, at USA ikke vil slække på kravene til Kina og Joe Biden har heller ikke givet det indtryk, at han vil komme med en blødere linje over for Kina.
Se også: Sammenlign priser på de nyeste telefoner
Huawei er dybt presset
Hvis Huawei bliver sløjfet fra den amerikanske Entity List, betyder det, at døren er åben til Googles tjenester og Play Store med apps og spil. Samtidig kan det også betyde, at de igen kan få lov at sætte chips i, der bruger amerikanske essentielle patenter.
Huwaei har frasolgt sit populære brand Honor, så det kan få lov at leve sit eget liv med adgang til fuld Android-oplevelse. I sidste uge gik der rygter om, at Huawei overvejer frasalg af P-serien og Mate-serien, de to absolutte kronjuveler i selskabets portefølje. Det afviser selskabet dog selv.
At det ikke kan gå hurtigt nok for Huawei at blive fjernet fra Entiy List vidner nye tal om. For et år siden sad selskabet på 22 procent af smartphone-markedet globalt, i dag er det på cirka 8 procent. Det ventes, at tallet lander på 4-5 procent i 2021, hvis der ikke sker ændringer til Huaweis fordel.
Også i Kina er Huaweis salg styrtdykket det sidste års tid og selskabets markedsandel i hjemlandet er faldet fra 41 til 22 procent.
Se også: Nyheder om Huawei og handelskrig