Netflix-CEO Bond-skurk værdig: I er vidner til fødslen af et nyt globalt tv-selskab
Det er forbløffende, så hurtigt det er gået for Netflix at blive synonym med streaming af film og tv-serier – det overgår næsten dengang, Apples iPod var synonymt med MP3-afspillere. Men Netflix har ikke tænkt sig at slippe foden fra speederen.
Netflix var ind til i går at finde i 60 lande rundt om i verden, men nu kan man streame Netflix i 190 lande. Det oplyste Reed Hastings på CES 2016-messen i Las Vegas, der løber af stablen lige nu.
Se også: Mobilabonnement med Netflix inkluderet
“Netflix er globalt internet-tv-selskab”
Reed Hastings siger, at Netflix nu er i stort set alle lande i hele verden, kun Kina mangler. “I er vidner til fødslen af et nyt globalt internet-tv-selskab” forklarede han på CES 2016, nærmest en James Bond-skurk værdig. Reed Hastings oplyser ikke noget om, hvornår de regner med at føje Kina på listen, så verdensherredømmet inden for streaming af film og tv-serier kan blive totalt.
Det nye tiltag fra Netlifx fik selskabets aktie til at sige med 8 procent, da nyheden blev annonceret.
I dag har Netflix cirka 70 millioner brugere.