Neurobiolog advarer: Skærme er som en virus der ødelægger børnene

Folk idylliserer teknologi pga. samvittigheden, men vi burde være skrækslagne, når vi ser vores børn med blikket fæstet på skærm, advarer neurobiolog - dansk teleekspert er enig.

Neurobiolog advarer: Skærme er som en virus der ødelægger børnene

Lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrations­besvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser, overvægt og en række andre sundhedsproblemer. Sådan kan man summere op, når den franske neurobiolog Michel Desmurget forklarer om farerne ved at lade børn og unge bruge telefoner, computere og tablets – i hvert fald ved overdreven brug.

“Hvis de symptomer kunne sættes i forbindelse med en hvilken som helst virus, ville folk blive skrækslagne og sporenstregs kaste millioner i at finde en effektiv kur”, slår Michel Desmurget fast i denne uges udgave af Weekendavisen.

Folk klynger sig til idyllisering af teknologi på grund af samvittigheden

Desmurget har ved Massachusetts Institute of Technology og University of California, San Francisco og har netop udgivet bogen La fabrique du crétin digital – les dangers des écrans pour nos enfants (Den digitale idiotfabrik – skærmene udgør en fare for vore børn) og det er altså ikke pæne ting, han har at sige om børns brug af skærme i skolen og dagligdagen generelt.

Desmurget forklarer, at folk klynger sig til håbet om, at skærme ikke er skadelige for børn og unge på grund af samvittigheden. Folk idylliserer teknologien og tror, at deres børn bliver dygtige ud i IT ved at give dem en mobil eller computer, men virkeligheden er, i følge Desmurget, at de kun kan bestille en pizza, købe en T-shirt eller søge på google. Unge er “blot øvede knappetrykkere og kan kun ting, der ikke kræver en IQ, som er meget højere end en havsnegls” og han sammenligner børns koncentrationsevne med guldfisks.

Se også: Tech-chefer sætter store begrænsninger for deres børns skærmtid

Sverige og Finland styrtdykker i PISA-test efter fokus på digital undervisning

Han slår samtidig fast, at ingen undersøgelser peger på, at skærme gør noget som helst godt for børn og unges udvikling. “Folk kan jo mene noget andet, men jeg er videnskabsmand, så jeg forholder mig udelukkende til fakta”.

For eksempel henviser han til PISA-undersøgelser over børn og unges skolefærdigheder. Sverige og Finland var tidligere to af toplandene i PISA-test, men det er også to af de lande, der har fokuseret voldsomt på digitalisering af undervisningen og de det har haft den konsekvens, at de er styrtdykket i både matematik og læsning i løbet af de seneste år, ifølge Desmurget.

Se også: Bedste mobiltelefon til børn

Skærmafhængighed startede med sms’er i 1992

Teleanalytiker Nicolas Fredriksen har i sin gennemgang af mobilhistorien også slået fast, at denne form for afhængighed af mobilen går helt tilbage til den gang, 2G-netværket satte skub i SMS-funktionaliteten i 1992.

“Tekstbeskedernes indflydelse på menneskehedens adfærd og kommunikationsevne kan ikke overdrives. Det skyldes i høj grad tekstbeskederne, at vi i dag ikke kan forestille os et minut uden mobilen lige ved hånden. Menneskets afhængighed af mobiltelefonen startede med 2G netværket, der muliggjorde tekstbeskeder at blive sendt til den andens side af verden over eller til familiemedlemmer på den anden side af spisebordet”.

Nicolas Fredriksen og Desmurget er grundlæggende enige om konsekvenserne ved overdreven skærmbrug.

“Folk kæfter op i egen hønsegård, og er blevet døve for den sunde fornuft. Medierne, politikerne og videnskaben må genetablere sig som autoriteter inden den næste smartphone bliver alt for smart og Smartphone Sapiens forandrer verden, som vi kender den. Konklusionerne mellem linjerne er ganske apokalyptiske. Der kan imidlertid ikke herske nogen tvivl. Den menneskelige adfærd har ændret sig hurtigt og den vil ændre sig endnu hurtigere. Ikke i tråd med den naturlige udvikling, men i takt med den teknologiske udvikling. Det er bare at se på dine børns adfærd”, lyder det fra Nicolas Fredriksen.

Se også: Nyheder om afhængighed af skærme

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 4/12/2019 fulgte vi op med artiklen Motorola One Hyper har 64 MP kamera og hurtig opladning – Historien kan læses her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.